Fotoalbum

Flere af os husker sikkert vores tegne- og formningslærer
Karl Heilesen
Han tog faglæreruddannelsen i formning og sløjd og var faglærer på Bispebjerg skole, der var øvelsesskole for Statens Tegnelærerkursus
Hvem skulle iøvrigt tro, at han også tog en høj uddannelse ved Kunstakademiet i København og i Frankrig. Nogle af hans produktioner kan ses på Statens Museum for Kunst i Stockholm, Kiev og USA.
Hans kompetancer er bl.a. kobberstik og glasmosaik og han har udsmykket flere Baptistkirker bl.a. Baptistkirken i Tølløse hvor han bor.
Timerne i skolen blev brugt til formning i ler, malerarbejder og frihåndstegninger samt tegninger efter forskellige motiver.
I hans timer kunne vi sidde stille og roligt og udfolde vores kreative gener eller blot tegne og farvelægge efter motiver.
Når timen var ved at slutte, var der i lokalet en stor aflang vask med haner, hvor man kunne vaske maling og lerrester af i.
Jeg husker ham som en kompetent lærer og også fra de mange historiefortællinger med trolde, hvor hans mimik med stor bred mund og stemmeføring særlig levendegjorde fortællingerne.
Jeg oplevede stor glæde i undervisningen og det var klart et pusterum fremfor de mange boglige timer. Nogen "ørn" ud i tegning og maling bliver det for mit vedkommende aldrig til.
Tommy


Min kontakt til en tidligere lærer på skolen.

Jeg har siden slutningen af 70'erne boet i Hornsherred mellem Roskilde og Holbæk og naturligvis fulgt med i noget af kulturlivet.
For ca. 15 år siden så jeg til min overraskelse en artikel om skolens tidligere tegnelærer

KARL HEILESEN

Der er så gennem årene dukket nogle flere artikler op og dagen før skolefesten i år ringede jeg så Karl Heilesen op og fik en rigtig god snak med ham.
Indledningsvis sagde han, "jeg er jo 95 år og har boet I Tølløse i 46 år. Mine 19 år på Bispebjerg Skole ser jeg ikke tilbage på, som en speciel positiv periode og jeg fortryder meget min til tider strenge facon, men jeg var tvunget til at være streng af de ældre lærere, så på den måde var jeg deres forlængede arm" !
Uopfordret gentog Heilesen dette 2 gange i vores samtale.
Han fortalte også, at der en årgang var 82 lærere, der underviste på skolen med dens mere end 1200 elever.
Tro ikke at den ældre, nu på 25. år, pensionerede skolelærer blot tænker tilbage på et langt liv - nej, han fortalte, at han er igang med glasmosaik til Frimurerne og bagefter skal han igang med et projekt til den danske folkekirke i sydspanien.
Jeg fortalte ham, at jeg stadig havde en del tegninger liggende fra dengang og dem ville han meget gerne se. (håber ikke han bliver skuffet, for noget talent til tegning vil jeg ikke prale med)



Her viser Heilesen et af sine mange værker.
Gennem 28 år har hans værker været udstillet på Charlottenborg.
På Dronning Margrethes ønske har han udført Schleroseforeningens nye logo




Heilesen er opvokset i et baptistmiljø og på foranledning af Baptisternes skole i Tølløse startet efterskolen .
Han har udsmykket utallige kirker i Europa med glasmosaikker

(Fotos fra Midtsjællands Folkebladnov. 2012)

Jeg aftalte med Heilesen, at jeg skulle besøge ham og han glædede sig til mit besøg, hvor jeg ville tage nogle af mine tegninger med fra dengang i hans skoletimer og han så ville se, om han havde nogle billeder fra Bispebjerg skole liggende.
Personligt glæder jeg mig til besøget - dels fordi Heilesen ikke var en person, der var på vagt overfor mig og ikke mindst nyt om skoletiden med en lærer, som trods det min skolegang sluttede for 46 år siden, fortsat er still going strong !

FRA ET SPÆNDENDE BESØG !!!
Så er vi klar med 1. kapitel fra et spændende besøg i februar måned 2014 hos tidligere tegne-og formningslærer Karl Heilesen.


De 2 redaktører besøgte i februar måned 2014 tegnelærer Karl Heilesen.
Et rigtig dejligt besøg, hvor vi fik fortalt meget levende om skoletiden og Heilesens store interesse for glasmosaik, malerier og tryk samt snedkerarbejde.




Heilesen (og Frøkjær Jensen) var med på lejrskole på Bornholm jeg tror det var i foråret 1962. Det var en slags 'afskedslejrskole' idet klassen -5a- efter sommerferien blev til to nye klasser med elever
fra Utterslev Skole.
Steffen