Overskrift 1 Carl Lorenzen vores tysklærer og fransklærer

notits i SKOLEBLADET 1967-68


Steffen årg. 1957 skriver:
Carl Lorenzen underviste i tysk og fransk på Bispebjerg Skole.
Vi fik tysk fra 7. klasse, og faktisk var tysk vores hovedsprog på bekostning af engelsk. På den tid kunne den enkelte skole selv bestemme hvilket af de to sprog, man ønskede at give den højeste prioritet. Vi var således oppe til realeksamen i både skriftlig og mundtlig tysk. Den skriftlige eksamen bestod i en oversættelsesopgave uden brug af ordbog. Der blev således testet i, om den enkelte elev kendte såvel ordet som dets køn. Desuden skulle man have styr på såvel de stærke som svage verber - ja grammatikken i det hele taget.
En ret krævende eksamen - men Lorenzen havde terpet tingene godt og grundigt igennem, så de fleste af os fik vel et ok resultat.

Lærebøgerne i tysk var af ældre dato, og nogle af læsestykkerne var skrevet med gotiske bogstaver, hvilket man for længst er gået bort fra.

Lorenzens timer indeholdt altid følgende discipliner: Oplæsning, oversættelse, overhøring af 15 gloser, overhøring af 5 stærke verber samt et grammatisk tema. En disciplin som var nok så vigtig - samtalen på tysk - blev der ikke undervist i.
Lorenzen brugte frikvartererne til at rette dagens oversættelsesøvelse. Havde man seks fejl og derover blev der 'dømt' Umsteil - så det galdt om at være omhyggelig.

I 3. real kunne man tilvælge fransk. Fransk var nok ikke Lorenzens spidskompetence - f.eks. lærte vi at udtale je (jeg) helt forkert.

Lorenzen havde også problemer med den nye karakterskala (13-skalaen), men alt i alt tror jeg godt jeg kan konkludere, at vi var glade for Lorenzens timer, og vi lærte rigtig megen tysk, som vi har haft glæde af senere i livet.

 

Tommy skriver:
Jeg kan stadig fornemme den lidt ramme lugt fra Lorenzens tøj. En lille tæt mand - gårsprængt hår iført tætsiddende tilknappet jakke og hans obligatoriske mappe. Hans lidt karakteristiske sprog formentlig fra Nordslesvig. I 11-frikvarteret, hvor der var frokost, tog han sin madpakke frem. Rugbrødsmadderne var pænt indpakket i pergamentpapir alt imens hans på sin egen måde med sugerøret i mund indtog mælken fra den kvarte sød i det blå/hvide papkarton.
Lorenzen var stille og rolig og i gensidig forståelse for de mange verber, som vi skulle kunne udenad, var langt de fleste af os rigtig godt tilfredse med faget tysk modsat idag, hvor det nærmest er et
hadefag.
I 3. real indtil efterårsferien var der obligatorisk fransk på skoleskemaet. Vi skulle så give besked, om vi ville fortsætte med fransk.
Sjældent har jeg set en så målløs og fortabt lærer, da han ved håndsoprækning kostaterede, at kun 6-7 af os drenge ville fortsætte med fransk !
Under SKOLENYT+SKOLESKEMA kan du se bl.a. timefordeling i fransk samt timefordeling, da fransk udgår for nogle af os.
Jeg kan personligt takke Lorenzen for mine tyskkundskaber, som dog sjældent har været brugt i mit arbejde, men som jeg  stadig har stor glæde af på ferier i Tysktalende lande.


klassefotoet - 5. x taget 1969/70 (årgang 1964 ?)