Lærer Jørgen Andersen.

 

JEG HAVDE JØRGEN ANDRSEN SOM KLASSELÆRER DE SIDSTE SKOLEÅR. JEG HAVDE HØRT, DET SKULLE VÆRE EN AF DE SKRAPPE LÆRERE, OG SOM JEG OGSÅ EFTERFØLGENDE HAR LADET MIG FORTÆLLE, KUNNE JØRGEN ANDERSEN VÆRE TEMMELIG HÅRD OVER FOR ISÆR DRENGE. MEN JEG MÅ SIGE, DET ALDRIG VAR DEN SIDE AF JØRGEN ANDERSEN, JEG OPLEVEDE. HAN VAR RETFÆRDIG OG FORSTÅENDE OVER FOR OS, SOM PÅ DET TIDSPUNKT VAR EN FLOK TEENAGERE AF BÅDE DRENGE OG PIGER. JEG HUSKER, VI VAR PÅ LEJRSKOLETUR TIL SØNDERBORG, HVOR OGSÅ JONNA JENSEN VAR MED. HUN SÅ OS GERNE  LÅST INDE HVER AFTEN PÅ DENNE TUR. MEN JØRGEN TOG ALLE OS UNGE MED UD AT DANSE, OG VI FIK ÉN ØL PÅ BETINGELSE AF, AT VI OPFØRT OS ORDENTLIGT, HVILKET VI  SELVFØGELIG GJORDE. DER VAR TIL GENGÆLD DÅRLIG STEMNING MELLEM JONNA JENSEN OG JØRGEN ANDERSEN HELE DENNE TUR. JØRGEN SAMT SELVFØLGELIG EN GOD KEMI MELLEM KLASSE OG LÆRER GJORDE AT VI FAKTISK HOLDT SAMMEN I ALLE ÅRENE EFTER SKOLETIDEN.

VI HAR HOLDT SAMMEN I SNART 45 ÅR -MED BLA. EN ÅRLIG KLASSEFEST, HVOR JØRGEN ALTID SAD FOR BORDENDEN HOS SINE BØRN, SOM HAN  KALDET OS. VI VAR MED TIL HANS GULDBRYLLUP, OG HVERT ÅR TIL HANS FØDSELSDAG TOG VI ALLE UD TIL JØRGEN OG FRUEN OG SPISTE FROKOST MED KAFFE OG LAGKAGE BAGEFTER. SOM ÅRENE GIK MISTEDE JØRGEN SIT SYN OG BLEV KØRT AF SIN SØN, OLE, TIL VORES SAMMENKOMSTER. OLE VAR OGSÅ SKOLELÆRER, OG EFTER JØRGENS DØD INVITEREDE HAN OS PÅ  EN SEJLTUR I SIN BÅD. VED JØRGENS BEGRAVELSE VAR VI NÆRMEST EN SLAGS ÆRESGÆSTER, OG PRÆSTEN OMTALTE DEN BETYDNIG, VI HAVDE HAFT I JØRGENS LIV.

JØRGEN ANDERSEN KOM TIL AT FYLDE MEGET I VORES SKOLETID, OG OGSÅ I MANGE ÅR EFTER. VI HAR VÆRET EN HELDIG KLASSE, DER FIK EN GOD LÆRER OG GODE SKOLEKAMMERTER, SOM STADIG DEN DAG I DAG HAR ET TÆT FÆLLESSKAB. VI SENDER OFTE JØRGEN EN VENLIG TANKE.

JEG HAR SOM SAGT HØRT ANDRE FORTÆLLE OM EN HELT ANDEN  OPFATTELSE AF JØRGEN ANDERSEN. JEG VED, AT JØRGEN HAVDE EN HÅRD BARNDOM, IKKE AT DET SKAL UNDSKYLDE DEN HÅRDHED, HAN HAVDE OVER FOR ELEVER, MEN MULIGVIS HAR DET KLINGET AF MED ÅRENE. JEG HUSKER HAM KUN SOM EN RIGTIG RAR MAND OG EN GOD LÆRER.

 

 

   INDSENDT AF WIVI DALMARK...ÅRGANG 1959-1969