Mine oplevelser med Dragsholt





Tommy Skov - årgang 1957
 
Dragsholt - ak ja ....
Vi har jo alle vores erfaringer med mennesker igennem livet - gode som dårlige.
Desværre er mine oplevelser med Dragsholt i den dårlige kategori.
Jeg respekterer fuldt ud hans faglige kompetancer og vi i klassen, kan jeg vist godt tilføje, var meget imponerede over hans hurtige udregninger i hovedet. Når det kom til den mere pædagogiske adfærd, var den ikke eksisterende. Kunne man ikke forstå et regneeksempel max 2 gange, var man diskvalificeret og nærmest umulig i hans øjne.
Jeg har prøvet nogle gange at stå ved tavlen og skulle prøve at forklare, hvor han så i sit grå jakkesæt og slips med fagter og irritation råbte: "gå væk".
Vi havde regning i løbet a
f ugen i 2 forskellige lokaler
, og de absolut værste timer var i biologi lokalet, hvor der ikke var megen plads, og hvor jeg uheldigvis sad på første række i en meters afstand foran Dragsholt og så hans - undskyld udtrykket - "sure fjæs". Han var ikke en mand, hvor smilet kunne tage overhånd, og mit billede var klart en gnaven lille mand i sit grå jakkesæt og cigaren som midtpunkt i ansigtet.
Jeg havde kun allernådigst regning det sidste år eller 2, da han mente, at matematik var for meget for mine evner.
Heldigvis startede jeg i 1972 på Metropolitanskolen på HF-linien og klarede mig ganske godt i matematik med en lærer som havde pædagogisk indsigt. Senere igen gik jeg bankvejen og haft jobs som regnskabschef i forskellige virksomheder, så Dragsholts mening om mine manglende kundskaber må siges at være stærkt fejlvurderet.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
 
Henning Kusk - årgang 1956

Edvard Dragsholt, af eleverne kaldet Dragen, var at statur en lille mand, men på det matematiske område var der intet småt ved ham. Han var kort og godt en kapacitet, og jeg kan stadig forbløffes, når jeg tænker på, hvordan denne lille grå kommunelærer uden videre udregnede – jeg tror det var en kugles rumfang - ved hjælp af den indviklede Guldins regel, der har navn efter den schweiziske matematiker Paul Guldin, der levede 1577-1643.

Den udstrakte viden rakte dog ikke ind på det pædagogiske område. Dragsholt havde ikke nogen lang snor, når det kom til elever med manglende tal-forståelse. Havde man blot et par gange demonstreret, at det matematiske lå en fjernt, var man dømt ude og dumpet til den eksamen, der lå år ude i fremtiden. Og han havde den vane at kalde eleverne for ”beder”, når der var ting de ikke forstod. I hans øjne var beder – kastrerede væddere – nemlig ualmindelig dumme. 

Man humoristisk sans havde han dog. Da han af en ikke alt for vaks elev blev præsenteret for sit øgenavn på engelsk blev han påtaget sur. ”Kite”, brummede han og tegnede en papirdrage på tavlen. ”Det betyder godt nok drage, men skal det endeligt være så vil jeg hellere være en dragon” (altså sådan en drage der spyr ild).

Nej, nogen papirdrage var han så sandelig ikke. Da jeg som journalist en del år senere kom i forbindelse med ham sagde han med et finurligt grin om munden, at han allerede i 1. reals matematiktimer havde spået mig en stor fremtid – i journalistik.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Bente Heglund - årgang 1956

 

Du efterlyser lidt om fru Dragsholt. Jeg havde hende i tysk fra 7. til 9. kl (1962 -1965) hvor tysk var valgfrit fag. Vi var derfor ikke så mange i klassen. Hun var lidt streng men sød. Man havde jo respekt for lærerne dengang og lektierne skulle laves, ellers faldt der brænde ned - derfor streng.

 

Jeg var dog vild med tysktimerne for hun spillede på et lille håndpumpet orgel. Derfor lærte vi mange dejlige tyske sange hvor hun spillede til. Hun inviterede os hjem til sig og hr Dragsholt et år. Kan huske vi tog bus 21 ud til Grøndalsparken og der boede hun så i en villa på en af sidevejene.

Må dog erkende -  takket være fru Dragsholt havde mine tyskfærdigheder ikke været som de blev. Har boet 1 år i Tyskland som ung, haft tyske venner og arbejdet for en del tyske virksomheder i DK hvor jeg blev ansat pga jeg beherskede tysk. Har klaret mig med mit skoletysk hele vejen.

  Jeg har meget mere at fortælle om andre lærere men det bliver en anden dag.

 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

 


 


Erik Kehn Jensen - årgang 1960

Jeg havde den udelte fornøjelse at have Fru Dragsholt som var min klasselærer i en periode under min skolegang på Bispebjerg Skole i årene 1960-69. I den periode fungerede fru Dragsholt som min dansklærer og som lærer i kristendomskundskab og historie.  Min klasse havde 25 elever, alle drenge. En frisk samling knægte som fru Dragsholt styrede med en kærlig hånd. Mange ting står klart i erindringen, bl.a. Fru Dragsholts kærlighed til Sønderjylland og specielt til det danske mindretal i Sydslesvig. Den viste sig stærkest da fru Dragsholt arrangerede  en lejrskole for os på Als med udflugter til Dybbøl, Dannevirke og den danske Duborg skole i Flensborg. Stærkt står billedet fru Dragsholt  formåede at tegne i vores bevidsthed af kong Christian den X på hvid hest ved  Genforeningen i 1920.

 

Fru Dragsholt’s kærlighed til Grønland satte også sine  aftryk i undervisningen. Jeg erindrer at  hendes datter havde været deroppe og at fru Dragsholt viste billeder derfra.  Hendes kærlighed til danske sange og salmer var stor. Hver dag startede under- visningen med morgenbøn efterfulgt af stående fællessang i klasseværelset, godt  hjulpet på vej af fru Dragsholts lille håndpumpede orgel og hendes enthusiastiske stemme. Sangene var de klassiske danske sange fra højskolesangbogen og specielt  Grundtvigs sange fra salmebogen. Hvis vi er nogle fra klassen der husker danske sangtekster og salmetekster i dag har vi helt klart fru Dragsholt at takke derfor.

Jeg husker Fru Dragsholt som en sød og venlig men alligevel bestemt  ældre dame. Jeg var dog også en af hendes dydsmønster elever. Hun havde klart favoritter i klassen og lige så klart mindre favoritter. Jeg var så heldig at tilhøre den første gruppe. Det betød at der var dømt fuld omsorg, også på det personlige plan. Bl.a. mente fru Dragsholt at jeg muligvis havde en lidt for tæt tilknytning til min mor, noget  hun tilskrev det faktum at min far sejlede på langfart i lange perioder.

 

 Vi havde også den oplevelse at blive undervist af Hr Dragsholt som vi havde i regning og matematik. Han var en streng herre der altid duftede af cigarer og som ikke holdt sig tilbage med koporlig afstraffelse. Jeg husker at Renee Henriksen fra klassen kaldte på fru Dragsholt mens hun var på vej op ad trappen til klasse- lokalet i gymnastiksalsbygningen. Hun kiggede derfor op gennem trappeskakten og nåede kun med nød og næppe at blive ramt i hovedet af den tunge skoletaske Renee droppede ned gennem trappeskakten fra øverste etage. Han følte sig åbenbart i træning som bombepilot. Det tog Hr Dragsholt ikke let på og Renee blev banket gul og blå med næseblod til han lå sammensunket i hjørnet af klassen oven i en papirkurv.

 

Alt i alt havde vi dog mange hyggelige timer med fru Dragsholt og hendes mand Hr Dragsholt. Vi besøgte dem flere  gange i hjemmet i Vanløse nær Damhussøen hvor vi blev trakteret med sodavand og lysbilleder fra Grønland.

 

 det mørke terrorregime der herskede blandt mange lærere på Bispebjerg Skole på den tid, stod fru Dragsholt i klar og lysende kontrast dertil som en fortaler for dansk historie og kultur og med en aldrig svigtende kærlighed til hendes kald og gerning som lærer og til  hendes elever.

 

billede fra 1958-59 eller ??? Lånt og kopieret fra en tidligere arbejdskolega (John), som vist boede i Tikøb
det er årgang 1955