LONG JOHN fra 60'erne

En cykel jeg brugte flere gange om ugen, da jeg arbejdede i ismejeriet på Frederiksborgvej overfor Bispebjerg Bio. 2 gange om ugen efter skoletid øl og vand mm blev transporteret og den tunge ølkasse med 50 stk måtte jeg ofte aflevere på 3. eller 4. sal. Engang imellem 4 kasser til Idrætsparkens kontrollører. Tommy (redaktøren)

 Hamlet herrecykel

 

 

 

Puch Standard

Havde du en Puch Stand eller en anden Puch model eller en helt anden knallert - så skriv eventuelt lidt om dine minder og oplevelser med denne knallert.

 

                                    

 Grand Diesella


Eli Andersen fra Lunderskov, startede som 12 årig med at bygge sin første motorcykel

Virksomheden kaldte han ”Diesella” også kaldet "røvskubberen", da motorerne fungerede delvis efter dieselprincippet, ”a-la-diesel”. Produktionen stoppede i 1970

Velo Solex

Den kendte franske model fra 1940 blev introduceret i Danmark i 1950. Simonsen & Nielsen stod for importen og efterfølgende fremstillede firmaet ca 1/4 million eksemplarer. i 1988 stoopede man fabrikationen i Frankrig og hermed var det også slut i Danmark.

S C O

SCO blev grundlagt i Odense i året 1894 af Ivar Smith og Robert Jacobsen og første produktion af knallerten finder sted i 1954 og produktionen stopper ca 1985

 

 

Her en VELO VAP fra 1966 - foto Den Gamle by i Århus

Danske knallerter og østrigske Puch

Især i 1950’erne og 1960’erne havde Danmark selv en stor produktion af knallerter. I begyndelsen lavede man motorer, som man kunne sætte på cyklen. Den officielle betegnelse for knallerter var da også frem til 1976 ”cykel med hjælpemotor”. BFC, Derby (Aarhus), Diesella, SCO, Skylon, Whooler og Everton er nok de mest kendte danske mærker.

I 1970’erne var der næsten ingen danske producenter tilbage, de havde tabt til de udenlandske mærker.Især østriske Puch fandt vej til danskernes hjerter og pengepung, og dominerede 1970’ernes gadebillede. Andre kendte mærker var: Cady, Garelli, Casal, Honda, Kreidler, Florett, KTM, Mobylette, Monark, Peugeot, Suzuki 50 sport, Tomos, Velo, Caio, Yamaha.

uddrag af artikel fra hjemmesiden: dengamleby.dk

Nimbus motorcyklen på vej tilbage

her er en Nimbus årgang 1954

Dansk iværksætter vil genoptage produktionen af de legendariske og klassiske Nimbus-motorcykler i Danmark.

En dansk iværksætter fra Grenå, Claus Støvlbæk Clausen, har overtaget alle rettigheder til den legendariske, danske Nimbus-motorcykel. Den sidste Nimbus-cykel blev produceret på fabrikken i Frederiksberg i 1960, men Claus Støvlbæk Clausen har en plan om at genopstarte produktionen i løbet af 2015. Det skriver Ingeniøren.

Læs også: Harley-Davidson og Penske går sammen i Brasilien

Claus Støvlbæk Jensen vil redesigne C-modellen af Nimbus-motorcyklen, så den lever op til nutidens standard og krav til sikkerhed og miljø. Tanken og lygterne skal også designes, så man kan se, at der er tale om en ny og moderne motorcykel.   

Et stykke Danmarkshistorie
Nilfisk-Advance havde alle rettigheder til navn og teknik, som virksomheden har overdraget til iværksætteren. Håbet er, at motorcyklen kan forblive på danske hænder. 

»Vi skal nu i gang med at redesigne motorcyklen. Det er klart, at nogle af de ting, som har gjort motorcyklen ikonisk, rører vi ikke ved. Det er for eksempel styr, kardanaksel, sidevognen og lyden,« fortæller han.

Nogle dele skal dog designes om, for eksempel tanken og lygterne, så man tydeligt kan se, at der er tale om en ny og moderne motorcykel, tilføjer han.

”Vi har den fordel, at der ikke er noget eksisterende produktionsudstyr, som skal tilpasses en ny produktion. Det er derfor mit håb, at vi kan producere her i Danmark. Nimbus er jo en dansk motorcykel, og det hører med til historien, at den er produceret i Danmark”, siger Claus Støvlbæk Jensen. 

Han har skævet en del til den måde, den britiske motorcykelproducent Triumph blev reddet på i 1990’erne, hvor man startede helt fra bunden af med nyt produktionsudstyr.

Måske du har eller har haft en NIMBUS/KNALLERT/BIL/CYKEL - et kært eje med mange minder, så sæt gashåndtaget i bund og skriv lidt om det til redaktionen !

Er du interesseret i dansk- og udenlandsk producerede knallerter, så gå ind på hjemmesiden    Stemplet.dk   eller SCO-klubben.dk