K.A.D. Bonde

 
K.A.D. Bonde var skolens inspektør i perioden 1912 til 1927
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Jørgen Nørgaard

1976-88

 

Et sted står der, at 1912-15 var det en friskole.
1913 Harald Smidt er lærer, i Jub.Posten skrives om en "lys Smidt" geografilærer, og
en "mørk Smidt" klasselærer. Synes jeg har set et "yngre foto" af N. J. Nørgaard, mailer det senere, hvis jeg finder det.

Venlig hilsen Erna K Hansen

 

Jacob Løber var inspektør i perioden 1927 til 1942

 

Erna Hansen årgang 1941 beretter:

Jacob Løber var inspektør, da jeg startede i 1.c i 1941
Der var højtidelighed i Grundtvigskirken  v hans død.

Rasmus Jørgensen var skoleinspektør fra 1942 til 1962

 

Erna Hansen beretter:

Rasmus Jørgensen underviste os 1 år i regning i 1947
Han skrev i min poesibog: Altid frejdig naar du gaar. 
Hvis nogen skrev fejl, sagde han: du bliver en pind til min ligkiste

Johannes Fosmark var skoleinspektør fra 1962 til 1976

 Hans Jørgen Nørgaard var skoleinspektør fra 1976 til 1988

Henrik Borre Larsen

Artikel taget fra Kristlig Dagblad

Muslimer får timer i kristendom

9. januar 2001, kl. 0:00

Fra skole til skole er der stor forskel på, hvor mange elever der fritages for kristendomskundskab

Selv om de har mulighed for at vælge faget fra, lader mange forældre med muslimsk baggrund deres børn modtage folkeskolens undervisning i kristendomskundskab. Siden 1970'erne er det ikke gjort op på landsplan, hvor mange elever der bliver fritaget. Dengang var det kun nogle få procent, men siden er mængden af tosprogede elever vokset betydeligt. På de skoler, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, tegner der sig et meget forskeligartet billede. Nogle steder vælger de fleste elever med anden etnisk baggrund end dansk at frvælge faget, mens der på andre skoler kun er ganske enkelte elever, som bliver fritaget, trods en stor andel af elever med muslimsk baggrund. På Rådmandsgades Skole i København har kun nogle få af skolens elever fravalgt faget, mens det på Nordgårdsskolen i Gellerup ved Århus er meget udbredt at fravælge kristendomskundskab. Begge skoler har en høj procentdel af elever med muslimsk baggrund. Opgiver »religion« Også Bispebjerg Skole i Københavns nordvest-kvarter har mange tosprogede elever, og mere end 70 procent af skolens cirka 220 elever har muslimsk baggrund. Alligevel har kun ganske få elever fravalgt faget. - Vi har meget få problemer med integrationen. Nogle af vores elever er tredjegenerationsindvandrere, og min vurdering er, at vi i nordvest-kvarteret er tre-fem år længere fremme med integrationen end resten af landet, erklærer Bispebjerg Skoles inspektør, Henrik Borre Larsen. Skolen besluttede i 1998 at kalde faget »religion« på skemaet, selv om fagets formelle navn ifølge loven skal være »kristendomskundskab«. Skoleinspektøren betoner dog, at faget har omtrent det samme indhold, som det altid har haft. - Vi tager stadig udgangspunkt i kristendommen. Så tager vi måske lidt tidligere Koranen med ind og sammenligner med Bibelens tekst. Og så ender det forhåbentlig med, at vi kan konkludere, at begge tekster siger, der skal være plads til os allesammen, siger Henrik Borre Larsen. Han mener ikke, det er så afgørende, hvad faget hedder. Beslutningen om at ændre navnet på skemaet blev truffet, inden han blev inspektør. Og i lyset af, at undervisningsminister Margrethe Vestager (R) i dagbladet Politiken i går slog fast, at skoler ikke må kalde faget »religion«, siger han nu til Kristeligt Dagblad, at han vil vende tilbage til lovens betegnelse »kristendomskundskab«. - Hvis ministeren ikke vil have, vi giver faget et andet navn, lader vi være. Der er ingen grund til at samle på næser, siger Henrik Borre Larsen.