Fotoalbum

HER ER SÅ ET UDPLUK AF SKOLENS LÆRERE (foto)

ASTRID RANDVIG underviste i geografi   -formand for lærerrådet.
ERIK ANDERSEN  fysiklærer
A.FRØKJÆR-JENSEN klasselærer - dansk - uddannet præst
H. SCHERLING JENSEN overlærer
AAGE HESSELHOLT 
overlærer
ELSE THORBORG  JØRGENSEN  overlærer
INGER BLELL overlærer

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

😋


Fra Sløjdlærernes Blå Bog:
se flere detaljer på www.rostra.dk

 

 
GUNNAR ELMER, kommunelærer, født 29. april 1913
Han blev fast vikar ved Bispebjerg Skole i 1937 og ansat som lærer ved Sølvgades Skole i 1939, men vendte tilbage til Bispebjerg i 1941, hvor han havde sløjdundervisning sammen med HERMANN ELLEKVIST. I 1952 flyttede han fra Bispebjerg skole til Ulrikkenborg Skole i Lyngby

HERMANN ELLEKVIST, kommunelærer født 15. august 1911 - død 1968. Han blev fastansat lærer på Bispebjerg Skole, hvor han virkede som sløjdlærer sammen med GUNNAR ELMER. Han var medlem af Modeludvalget indtil 1961, hvor han trak sig grundet sygdom, så formentlig har han virket på Bispebjerg Skole frem til sin sygdom.


Andre lærere som endnu ikke har fået deres helt egen side:

KARL HENRIKSEN, kommunelærer underviste i 40'erne og 50'erne bl.a i dansk og matematik. En stille, rolig, uafbrudt piberygende mand. Han indgød respekt og havde fantastiske evner til at lære fra sig.Venligst læs mere om denne lærer og rigtig meget andet skrevet af Bendt Nielsen årgang 1951 under MEMORY LANE !

ERNST SVENDSEN, kommunelærer underviste i 50'erne og 60'erne i sang. En rolig, lidt særegen person af den gamle skole, hvor de traditionelle danske sange blev spillet på hans klaver mens eleverne sang til.

Frk. SAND,først lærerinde sidenviceskoleinspektør i 40'erne, 50'erne og 60'erne - underviste mest pigerne i boglige såvel som praktiske fag.

SIGRID JELSHØJ, kommunelærer underviste i 50'erne og 60'erne pigerne. Gift med Svend Jelshøj.


NYMANN ERIKSEN

  John Lysén årgang 1948 beretter her fra et uddrag i en lang mail:

Hej Tommy:
 Mit navn er John Lysén men det var först i 1972 som jag fik det navn. Oprindeligt hede jeg John Lysen Pedersen Når jeg gik på Bispebjerg skole bode jag på Tingskrivervej 14, 3 sal. Jeg boede der fra jeg födtes til 1965 da jeg flyttede til Espergärde. I 1975 flyttede jeg til Göteborg i Sverige. Siden 1992 har jeg boet i Höganäs nord om Helsingborg.Jeg begyndte i Bispebjerg skole august 1948 frem til jeg forlod den med realeksamen jeg tror det var 1958. Hvad jeg kan sige her er at läreren hed Nymand Eriksen og han boede på Tomsgårdsvej.

Michael Milting tidligere Pedersen årgang 1960 skriver:
Boede tidligere: Bomsluttervej 6 (lige på den anden side af Frederiksborgvej ved lærerindgangen)
Jeg gik på Bispebjerg skole i 3 år fra 8. til 10. klasse.
I 8. klasse, som var en ren drengeklasse havde vi Hr. Nymann-Eriksen som regnelærer (røg altid cigarer).

Lone Karlsson årgang 1968 skriver i en kommentar:
Gik ud af skolen i 1976 og havde Nymann Eriksen i regning.

AAGE HESSELHOLT overlærer

Hesselholdt ses her på hans sidste skoledag den 31.oktober 1964.

Søren Svane Guldsø årgang 1951 skriver:

Åge Hesselholdt, var min klasselærer fra 2. klasse og til 8. hvor jeg forlod skolen for at fortsætte 9. klasse på Grundtvigskolen, Bispebjerg havde ikke 9.kl. dengang.

Jeg husker Hesselholdt som en gammeldags lærer i jakkesæt og med tommelfingrene stukket ind under vestærmerne.

KARIN NANNBERG (FREDERIKSEN)


Fru ULLA MÜNTHER, kommunelærer underviste i 50'erne og 60'erne. i biologi. En afholdt lærer, hvor plancher - dyr i glas - et skelet af en fremmedlegionær samt smalfilm supplerede hendes undervisning.
KLAVS GRUBBE HANSEN, årsvikar på Utterslev skole 1970-71 og så lærer på Bispebjerg Skole 1971-1977 (se under Utterslev skole)

H. SCHERLING JENSEN overlærer


Ole Andersen - årgang 1955 om H. Scherling Jensen:
Fra 6. klassetrin fik Dragsholt vist nok andre ekstra opgaver med administrationen, og vi skiftede klasselærer til Scherling-Jensen. Det var virkeligt et miljøskifte fra den autoritære altdominerende type til venligheden selv. Jeg tror, at alle nød dette skifte og de muligheder, som nu bød sig. I takt med, at vi blev ældre og fik denne menneskekender som klasselærer, blomstrede næsten alle op, og klassen udviklede sig til – for mit vedkommende – et fristed, hvor alt næsten kunne lade sig gøre.
 
Om Scherling Jensen kan jeg i hvert erindre en speciel episode, hvor han over for mig reagerede på en ganske uventet måde, så man næsten følte sig stolt bagefter, på trods af forseelsen.

Vi havde fået dansk stil for - i dag erindrer jeg ikke emnet - men en nu dansk film havde premiere aftenen inden, stilen skulle afleveres. Selvom min far var lærer på skolen, og jeg burde have opført mig på en mere korrekt måde, bildte jeg mine forældre ind, at jeg ikke havde noget for til skolen, så jeg kunne komme i biografen for at se den nye "Gøngehøvdingen", som netop havde premiere - og fik lov.

Dagen efter i skolen måtte jeg så krybe til korset og med bævende stemme gå til bekendelse over for Schjerling-Jensen, at jeg ikke havde skrevet stilen men i stedet været i biografen for at se en vigtig film, hvortil han stille og roligt spurgte mig om, hvilken film jeg kunne finde mere interessant end at skrive min stil til tiden. Da jeg svarede ham, at det var den nye udgave af "Gøngehøvdingen." Da skete det helt umulige, at hans attityde ændredes fra vredt udseende til næsten glæde, og han gav med stolthed i stemmen alle en orientering om, at lige netop den film kunne vi alle trænge til at se snarest muligt.

Jeg slap for revselse og lovede i stedet at komme med opgaven dagen efter. Imponerende, at han i den grad kunne styre sin mulige indestængte vrede og sit kropssprog og i stedet endte med noget positivt.

Præcis den reaktion har jeg i den grad taget til mig i mine mere end 40 efterfølgende år som skolelærer i Frederikssund og mener også at have efterlevet til fulde.


HENNING KUSK årgang 1956 skriver:

Et lyspunkt i den sorte skole var Scherling Jensen, der underviste i dansk. Han var åbenlyst glad for sit fag og kunne formidle sin glæde ved det. Han gav jævnligt lærerstuderende lov til under hans årvågne opsyn at undervise i sine timer, og bragte på den måde et frisk pust ind i undervisningen. Specielt husker jeg den smukke islænding Bjørnsdatter Bjørnson, med den lidt mørke stemme. Hende var de fleste af os vist lidt forelskede i. Men hun var jo gammel. Mindst 22 mod vores 16-17 år.

         Scherling Jensen gav os jævnligt stile for som hjemmearbejde, men var sig meget bevidst, at meget andet trak i en flok teenagere. Derfor kunne man et par gange om året undlade at aflevere stilen den fastsatte dag og undskylde det med, at man ikke havde haft tid. Så blev en ny afleveringsdag aftalt, og i anden omgang var det alvor. Den aftalte dag skulle stilen så afleveres.  Og det skulle gøres ordentligt. Først en disposition - hvis det var en fristil - så en kladde og til sidst en indføring med blæk.
Det var noget af en opgave at skrive stil. I kladden, blev skrevet med blyant, skulle der sættes x og bolle – analysetegn – for at angive, hvorfor kommaerne stod, som de gjorde, og det endelige resultat – indskrivningen - måtte ikke afvige for meget fra kladden, der også skulle afleveres. Med tiden faldt afleveringen af kladden dog bort, og hvis man var stilsikker (!) nok kunne man gå direkte til indskrivningen. Indskrivningen med blæk var et kapitel for sig. Før jeg blev den lykkelige ejere af en fyldepen – helst en Penol med blækpatron – foregik indskrivningen i skolen. Pen og blæk havde vi ikke hjemme, så indskrivningen foregik i den såkaldte ”Læsestue”, der under Hjalmar Rosenholms årvågne opsyn blev holdt på biblioteket efter skoletid. Her kunne man klare sine hjemmeopgaver og få en vis hjælp til dem, og her var pen og blæk til rådighed for indskrivning.

Bispebjerg Skoles inspektør, Johannes Fosmark inkarneret piberyger, og der gik historier om, at man bare kunne låne et stop tobak hos ham, hvis man var løbet tør. Det er nok en skrøne, men at lærerne var fuldt ud klare over, at der blev røget i smug var hævet over enhver tvivl.

Det blev bl.a. bevist da II real A i 1964 var på lejrskole på vandrerhjemmet i Vollerup lidt uden for Sønderborg. Turen var arrangeret af klassens matematiklærer, Edv. Dragsholt, der qua sit ægteskab med en sønderjysk pige fra Skibelund Krat, var stærkt optaget af den sønderjyske historie, Med var også klassens afholdte dansklærer Scherling Jensen. Under opgaveløsning i vandrerhjemmets spisesal bad Finn B. om at gå på toilettet, hvilket han naturligvis fik lov til. Da han var på vej ud af døren spurgte Scherling Jensen med påtaget ligegyldighed og et finurligt smil i mundvigen: ”Har du husket tændstikkerne”. Og hele klassen brast i latter – og røg åbenlyst på resten af turen.



JOHANNNES FOSMARK , skoleinspektør, modstandsmand under 2. verdenskrig, taler i Mindelunden og skrevet mange bøger om emnet. Døde i januar måned 1996 i en alder af 88 år.

LIS JØRGENSEN, underviste i regning og biologi
Månedens lærer i januar 2014

var en del af skolens lærerkollegium pr. 1. marts 1963. Lis Jørgensen var også på lejrskole - Nakkehoved Lejrskole fra den 17.8 til den 24.8 1964 -med 8a1 (årgang 1957). Fru Engelbrecht var den anden lærer, der deltog i denne lejrskole.

Hanne Stokholm (Rasmussen) årgang 1961:
 
Jeg havde Lis Jørgensen fra 1.klasse til og med 5. klasse. Vi fik desværre ikke lov at have hende mere, efter vi blev delt efter 5. klasse.
 
Lis Jørgensen var en meget dygtig lærer og man turde ikke komme i skole, hvis man ikke havde lavet sine regnestykker. Til blev de lavet i sidste minut, nede i skolegården på en bænk. For der faldt virkelig brænde ned hvis man ikke havde lavet sine lektier. Jeg havde kun Lis Jørgensen i det der dengang hed regning. Kan huske hun efter at have rettet vores regnestykker, altid sluttede af med at sætte et flag i bogen hvis alt var rigtigt. Og når man så havde 10 flag fik man en guldstjerne. Det var virkeligt stort.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Tommy -redaktør har fundet følgende:
8a1 var på lejrskole i  Nakkehoved fra 17-24 august 1964. Her fortæller Pia Hansen bl.a.:
Den 17. august rejste vor klasse på lejrskole med frk. Lis Jørgensen og fru Engelbrecht.
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Tirsdag den 20. juni 1967 er der lige før sommerferien arrangeret besøgsdage for forældre og søskende på skolen
6au i klassevær. 23 - regning v/Lis Jørgensen
3v i klassevær. 33 - regning v/Lis Jørgensen
2u i klassevær. 30 - regning v/Lis Jørgensen
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Onsdag den 19. juni 1963 - mundtlig årsprøve.
IIB biologi - fru Münter/censor Lis Jørgensen
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Torsdag den 20 juni - besøgsdage
7a i klassevær. b - biologi v/Lis Jørgensen
6a i klassevær. 22 - dansk v/Lis Jørgensen
2a i klassevær. 28 - regning v/Lis Jørgensen

 
 

Sådan skal du gøre.....

 Frøken Abkjær underviste bl.a i håndarbejde i 60'erne

 Endnu et foto har redaktøren fundet i gemmerne

Skoleinspektører:


Henrik Borre Larsen
2001-2008