blade og reklamer vi husker

Der er vel ikke een som ikke har købt et blad uge efter uge i løbet af deres opvækst.Havde man ikke lige råd eller blot søgte at få et blad til en billig penge, ja så var "Onkel Butte" på Frederiksborgvej stedet, hvor man helt sikkert fandt det man søgte.

Her i januar 2018 har redaktøren været så heldig ved at søge og søge, at finde et barnebarn til "onkel Budde" altså, som hun staver med 2 d'er.

Kirsten, som hun hedder har sin egen blog og her fandt jeg onkel Butte, da jeg søgte på ordet "ballonkonge". Stor tak til Kirsten for ord og billeder.

Min onkel...

Svend Aage Hilsbo blev af alle kun kaldt Onkel Butte (hvorfor mon😄😄)
Jeg husker ham som en meget speciel mand, der havde en udstråling som en meget rig og vigtig person. Da jeg var lille havde onkel Butte og faster Martha et antikvariat på Frederiksborgvej, hvor der blev solgt gamle bøger og blade. Inde bag antikvariatet lå der endnu en butik - en gammel og intakt købmandsbutik, hvor mine søstre og jeg måtte lege, når vi var til søndagskaffe med vores forældre, det var helt fantastisk.
Faster og onkel Butte boede i en lejlighed bag butikkerne.
Jeg var overbevist om at Onkel Butte og faster var velhavende, for de drak altid te af glas der sad i en “guld” holder 😄 og onkel sad altid i sin magelige stol der kunne vippes tilbage og røg på sin cigar!
I privaten var der tremmer for vinduerne. Jeg ved ikke helt hvad der var så kostbart hos dem, siden tremmer var nødvendige, men indtrykket om rigdom blev ikke mindre!
En eftermiddag i 1960/61 sagde min ældste søster at hun da sagtens kunne kravle gennem tremmerne og den udtalelse blev hurtigt til et væddemål. Min søster ville få 50kr af onkel Butte hvis hun kunne - det kunne hun! Da hun var ude spurgte hun om hun også fik 50kr hvis hun kunne kravle ind igen 😂 Hun fik sine 50kr og det var tydeligt at det ikke passede onkel. 50kr på det tidspunkt svarede vel til en god dagsløn, hvilket var voldsom mange penge for min søster der var 9/10 år.
Faster og onkel flyttede fra Frederiksborgvej til et sommerhus i Gladsaxe, og endte deres dage på Tagensvej i en ældrebolig sidst i 80’erne.
Jeg håber du kan bruge mine barndomsminder om onkel Butte , selvom de er noget sparsomme.
 Det er Kirsten, som sidder i græsset med sin kæreste
Billederne er også få, da min mors hjem blev totalskadet efter en brand for nogle år tilbage 😞 Du er også velkommen til at referere fra min blog!
Mvh Kirsten
👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍👍
 
 Fra Kistens blog

fredag den 16. juli 2010

Ballonkjole / Ballonkonge

 
Hver eneste gang jeg har skrevet "Ballonkjole" er jeg kommet til at tænke på min onkel, som døde for mange år siden.
Min Onkel Budde var BALLONKONGE - (ca.1960-64, så vidt jeg husker) - STIK DEN!
Jeg husker en lille tyk mand (deraf navnet Budde), der røg tykke cigarer og havde høj cigarføring. Han hadede børn, måske lige med undtagelse af min ældste søster, men tjente i en tid til dagen og vejen, ved at underholde børn.
Han optrådte på "store" scener, ved blandt andet børnehjælpsdage i Fælledparken.
Onkel Budde kunne fremtrylle de mest fantastiske ballondyr, som han gav til de børn, der kunne gætte hvad de forestillede.
Jeg har nok aldrig gættet rigtigt, for jeg husker ikke at ha` fået et dyr, men jeg måtte sidde på scenen, mens han optrådte og det var stort. Så kunne alle andre jo nok se, at det var min onkel der stod der i farverige klæder.
Onkel var altid iført farverige skinnende kjortler, som han havde hjemkøbt på sine rejser til Afrika.
Afrika - dengang var det absolut ikke almindeligt, i min verden, at man rejste til så fjerne lande, men det gjorde Faster og Onkel Budde, så jeg var sikker på, at min Onkel Budde var en rigtig konge.
 
Herunder Kirstens blog:

 www.maskebal.blogspot.dk

 

🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

 
Popbladet BØRGE eksisterede fra 1966-67

Erik Haast var ophavsmanden

Lille anekdote:

Jeg og Ebbe Henningsen har på en ferie til Mallorca i 1968 mødt Erik Haast, som havde en bar i Calle Mayor. Her stod den på kaffe serveret i "Madam Blå" og hver dag kl 15 havde Erik hældt en kop kaffe op samt et glas cognac, når stamgæsten Niels en herre langt op i årene trådte ind i lokalet. Det var et hyggeligt sted og naturligvis besøgt af mange fra Skandinavien. (Tommy)



Beat udkom i 1965 

Bladet blev sammenlagt med "HIT"" i 1966, som lukkede det år efter 2 år på "bladscenen", hvor Jørgen de Mylius og Johnny Reimar havde startet bladet i 1964

 

udkom 1965-1966 i samarbejde med Vi Unge

 

GAFFA startet i 1983  oh lukket december 2015.



Bladet Vi unge startede oprindelig i 1958 med Familie Journalen. Herefter i 1963 som selvstændig blad og fra år 2000 udelukkende som pigeblad



wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww

wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww


 

Stort tillykke til Anders And Bladet med udgave nr. 3.000

udgaven 1. marts 1949

Bladet udkom første gang 1. marts 1949 og indtil 1955 som månedsblad, og herefter udkom det som 14. dages blad. Siden 1959 udkom bladet hver uge, sådan som det også sker idag.
Ja, hvem har ikke læst eller bladret i et Anders And blad og moret sig over de herlige figurer - de findes næppe !
Glæden ved som barn at kunne få lov til at købe det nyeste eksemplar i kiosken ved Bispebjerg Bio eller andetsteds står sikkert i frisk erindring hos mange.
Nogle af os har sikkert besøgt "Onkel BUTTE" på Frederiksborgvej, som altid havde mange eksemplarer i brugt udgave og til en rimelig penge. Der var gang i kasserne efter Anders And Blade og andre blade, mens "Onkel BUTTE" - en lille buttet mørkhåret mand med cigar i munden tog venligt imod os siddende i lokalet og ofte igang med lige at lave en ballonfigur.

Vidste du, at historierne til Anders And Bladet er blevet til herhjemme siden 1963 til det danske marked af Egmont koncernen, som også udgiver bladet.



Jubilæumsnummeret

Måske har du en lille sjov historie om dine oplevelser med Anders And Bladet, så hold dig ikke tilbage med en kommentar eller send os en mail - du finder redaktionens mail-adresser på denne side.


Tommy

 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Ja, vi husker alle de mange tegneserier og ungdomsblade som har fulgt os gennem livet.
her er et udpluk af tegneserier som udkom som blad og/eller i bogform.

Vi henviser til bl.a. følgende websider:

Komikken.dk
tegneseriemuseet.dk
tohan.dk
serieforlaget.dk
 
   Danmarks Rockmuseum

 

REKLAMER

 


Du husker sikkert nylonskjorterne, hvor REGENT reklamerede med bl.a. billige skjorter og bukser i store som små størrelser .
Måske husker du også noget om nylonskjorter og evt. REGENT - så lad os få din historie
se iøvrigt mere under:
SKOLETIDENS GEMMER og MODE I 50'erne-80'erne
Tommy

  • Det første Anders And & Co udkom tirsdag den 1. marts 1949 og kostede 75 øre.
    Steffen