Da Klamer Sport åbnede i den nye bygning ved Bispebjerg Bio kunne vi drenge få udleveret fotokort med kendte seksdagesryttere. her ses Palle Lykke Evan klamer med hans autograf samt Kai Werner Nielsen (død her den 13.marts 2014 - 92 år gammel (Tommy)

Memory Lane er siden, hvor man skriver skoleerindringer, minder fra fritiden (f. eks. legepladsen, gården, skøjtebanen i Ringertoften, Utterslev Mose, ungdomsklubben m.m.). Skriv i gæstebogen/send en mail, og vi skriver det ind på selve siden. Håber på mange indlæg til glæde for os alle.

Kig også under SKOLENS GEMMER og Nordvest-kvarteret - her er også nogle historier knyttet til den enkelte gård/gade

 

 

 Jan Jensen opslog noget i bispebjerg skole
    
     24. marts 09:32 via facebook
morsomt at finde en gruppe fra Bispebjerg skole, et sted hvor jeg tilbragte 7 - 8 år af min barndom 1961- 1968, jeg husker ikke skolen eller dens lærerstab med megen glæde, der var dog enkelte undervisere der opfattede os elever som små mennesker, og ikke som nogle de kunne tæske løs på når det passede dem, en af dem jeg husker som helt human var Mogens kruse, havde ham som klasselærer de sidste år af min skolegang, han kunne være hård, men var altid retfærdig (sådan opfattede jeg ham) ellers var de fleste fra lærerstaben nogle små sadister, uden nogen evne indenfor pædagogik.
Jeg kan se at min gamle klassekammerat Harry er med i gruppen, og hvis jeg ikke husker helt forkert kom Harry i vejen for en gal sanglæres violin bue, og der blev spillet musik på Harrys rygstykke i lang tid, jeg tænker tit på episoden, tænk sig at sætte en gal lærer til at undervise børn


Eva Zukunft (Hansen) - årgang 1951 skriver:

Jeg kom i 1.b i 1951 og havde Ditte Nexø Andersen som klasselærer.

I 3. klasse blev vi fordelt på flere klasser, og jeg fik Kirsten Budtz, som jeg havde til realeksamen i 1961.

Jeg hed dengang Eva Zukunft Hansen

Jeg boede Skoleholdervej 57, 3 sal ( det er faktisk lige over for den nuværende Utterslev Skole. Den gang var der barakker ( beboelse).

Da jeg gik i 4. klasse flyttede vi til Tuborgvej 190, men jeg fortsatte på Bispebjerg, da jeg var glad for at gå på skolen, og der faktisk var mange dygtige lærere.

 

 

Henning Kipling - årgang 1946 skriver (21.1.2014)

Jeg hedder Henning Kipling gik på Bispebjerg skole 1 klasse 1946 boede dengang Tingskrivervej 7 senere flyttede vi til Tomsgaardsvej 56 på mit klassefoto står lærer Hagen det er faktisk den eneste jeg kan huske navnet på ,jeg havde en rigtig  svær start da jeg begyndte ,min mor var lige kommet på sanatatotium med tb min far og mor lå i skilmisse jeg boede sammen med min stedmor så der var masser af problemer så  det hele  står ligesom en tåge for mig .
Det jeg kan huske er skolemaden det foregik nede i kælderen gulerodsmadder var ikke lige sagen ,jeg tror fik 3 stk extra madder var med fedt på nogle gange syltetøj   frikvartererne kunne være med bænkemad og andre gange buksevand Toiletterne lå i gården, hjemturen skulle og være spøjs jeg havde tornyster den hængte man så op på og så væltede man.
Jeg vil slutte mig et digt jeg har lavet.
 
                                                    HAR DU PRØVET DET ?

har du prøvet at gå tilbage til det sted din barndom blev ,levet
blev du glad eller trist eller begge dele ,blev du skuffet og tænkte
var det virkeligt det hele,jo måske lidt ,men jeg husker skam også
gode lyse og glade dage ,det var leg på vippe og gynge bygge ,slotte
i en sandkassedynge, så husker jeg sommervarme, legekammeraterne .                Der var Per og Jørgen, Ib og Inge hans søster den søde, det var her jeg blev
forelsket i Hanne på fjerde; hun var mørkhåret køn,sød kan man ikke sige,
snarere lidt skarp,hun så knapt til min side ,jeg husker jeg fik en frakke med stropper på skulderen, så gik jeg sådn tilfældigt forbi hendes dør ,en hel del gange ,måske er det grunden til slidgigt i knæet,jeg husker sommeraftener ,så lune og stille ,solsortens smukke sang fra tagets top udover nordvest kvarteret mor som kaldte Henning du skal op - å mor leger så godt med Bjarne.
Så tog jeg forleden dag tilbage ,vippe og gynge sandkassedynge er væk, det måtte vige.
bilerne fylder det hele ,men endeligt var barndommen ikke så ringe.

 

 

 

Kai Aabrandt - årgang 1954 skriver: (8.11.2012)

modtaget den 8.11.2013

Hej Tommy
 
Så vidt jeg husker startede jeg i 1959.
 
Jeg kom fra Utterslev skole og havde dér Henning Andersen( senere rektor på Danmarks Lærerhøjskole) som klasselærer. På Bispebjerg fik jeg Jelshøj som klasselærer. Det var noget af en omvæltning. Jeg havde viceinspektør Hansen i fysik, da vi kom i 7. klasse og jeg gik jo i en ren drengeklasse. Haugland som idrætslærer. Svendsen som musiklærer og han startede altid musiktimen med at sende os i byen - som tankeeksperiment - og købe nodepapir og vi skulle så huske at spørge, hvor mange systemer papiret skulle rumme.
 
Vi havde ”juleshows” på Bispebjerg og min klasse optrådte med nogle cowboysange som jeg akkompagnerede på guitar
 
Vi havde skolefester og i starten af tresserne var det store hit 2 drenge, der spillede på elektrisk guitar – Hagström – kors hvor var vi misundelige.
 
Lejskole blev holdt i nærheden af nakkehoved fyr – jeg husker ikke stedet – og vores lærere tog skole meget alvorligt. Vi knoklede og skrev rapporter og stile i eet væk. Til sidste gjorde vi oprør og ville give lærerne buksevand så de barikaderede sig og jeg mener at vi holdt dem indespærrede resten af dagen. (Jelshøj var med)
 
Min familie flyttede til Skovlunde i 1963 og jeg kom i skole på Parkskolen i Ballerup.
 
Venlig hilsen
 
Kai Aabrandt
skoleinspektør

🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Skrevet af Dan Rasmussen, d. 16-03-2012
 
Jeg begyndte skolen i august 1946 e.1947 ogvfi havde Fru Nielson som klasselærer i de første år. Hun meget bestemt og vi var glade for hende. Men allermest var jeg glad for en pige med stort udslået hår, jeg var dødeligt forelsket og og sneg mig til at stirre på hendes vinduer (hun boede for enden af Hovmestervej. Majken var hendes navn og vi gik begge i 1. første klasse. Hr. Rosenholm blev vor klasselærer da vi blev ældre, og han var dengang begyndt at oprette et skolebibliotek- Jeg husker at det lå på 2.sal. Hr. Rosenholm havde desværre ikke så svært ved at stikke en lussing ud, og han inddelte sine lussinger i brøkdele (1-6 og vi kunne slippe hvis vi opførte os tåleligt i resten af perioden. Men det evnede ikke alle så der blev slået til. Husk at det var almindeligt at tæve børn dengang. Vi satte pris på ham fordi han var en god lærer og vi kunne være strenge. Men tænk da jeg blev udnævnt til skoleinspektør var han den første jeg søgte. En anden erindring er skolegården som var skarpt inddelt i en drenge og en pigeafdeling. Vi måtte ikke overtræde kridtstregen, og her lå kimen til næste lussing : Viceskoleinspektøren, hvis navn jeg ikke kan huske tog altid opstilling ved indgangen til klasseværelserne og hvis vi havde overtrådt regler i skolegården fik vi en lussing med på vejen. Vi tog det nu ikke tungt sådan var tiden (husk at krigen med al sin gru var endt blot 2 år forinden.
Jeg kunne lide at gå i skole og satte pris på skole. En anden tradition var besøget i Zoologisk Have hvortil vi blev kørt i sporvogne der var koblet sammen så der var 3 vogne pr. hold. Det var virkelig fest og farver når så mange elever skulle transporteres fra Bispebjerg til Zoologisk Have. Dette var lidt erindring som det var sjovt for mig at grave frem. Jeg er nu snart 72 år og det har været morsomt at omtale blot nogle, om de er brugelige ved jeg jo ikke. 

E-mail:

 
 
🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂
Søren Svane Gyldsø - årgang 1951 skriver:

 

Skolegang for Søren Svane Gyldsø

Bispebjerg Skole :

Angående oplysninger og oplevelser som jeg husker dem, der kan godt være nogle

erindringsforskydninger ind imellem.

Skolegården :

Efter at have læst div. indlæg på Jeres hjemmeside er der alligevel noget der dukker

op. Jeg husker også den ”hvide Streg” og gud nåde og trøste den der overskred den.

Jeg snakkede engang med en af min mors og fars venner, om denne streg, han fortalte

at sådan var det også da han gik på skolen, og det var engang før krigen, men da var stregen ikke en streg men et ”plankeværk” .

Alt det med at spille Terre gjorde vi også, kuglespil med glaskugler var der også

gang i, og leg med hønseringe.

På bænken, der var langs gymnastiksalen sad vi om sommeren og gav dem i korte

bukser klemmelus.

Leg på trapperne var strengt forbudt, men især en trappe var spændende, nemlig trappen op over gymnastiksalen, med en vagt nede foran kunne det godt lade sig

gøre, men en lærer havde luret os ( lærer Kruse ) han gik op ad trappen på pigesiden

hen over loftet ad gymnastiksalen og ned ad drengetrappen, på den måde røg vi alle

op ad væggen til senere afstraffelse.

Der var et stort vandtrug under musikværelses vinduer, det blev jævnligt brugt til

buksevand.

Lærerporten brugte jeg også mange gange, da jeg jo boede i bispeparken, jeg mener

at kunne huske, vi havde ”spioner” indenfor til at give ”fri bane”.

Lærerne :

Schmidt, var min klasselærer, i første klasse, hvor klasseværelse var i fløjen på 1. sal over musikværelset.

Det var hans sidste år på skolen, gik på pension.

Åge Hesselholdt, var min klasselærer fra 2. klasse og til 8. hvor jeg forlod skolen for at fortsætte 9. klasse på Grundtvigskolen, Bispebjerg havde ikke 9.kl. dengang.

Jeg husker Hesselholdt som en gammeldags lærer i jakkesæt og med tommelfingrene

stukket ind under vestærmerne.

Jeg var med ham på feriekoloni ”Eriks Minde” ved Rørvig 2 gange i underskolen, som det hed dengang.

Der var regler der skulle følges og vi måtte ikke ret meget.

En lille episode,: ved siden af feriekolonien lå en bondegård med en gammeldags slibesten som skulle drejes rundt ned i et vandkar, der elskede vi drenge at stå og slibe vores knive. Jeg husker dette, for senere i livet havde en af mine kollegaer købt

gården med slibesten og det hele, og drengene kom der stadig.

Når Hesselholdt skulle afstraffe slog han altid med 2 fingre på siden af hovedet, det kunne slet ikke mærkes, eller han skulle nive i nakkehårene, en sommer hvor jeg var

tæt ”karseklippet” (brugte man dengang) skulle jeg også nives i hårene men han kunne ikke få fat og måtte efter adskillige forsøg opgive.

I hele 6.klasse havde vi vikarer, Hesselholdt vendte tilbage i det meste af 7.klasse, men var syg igen i næsten hele 8. klasse.

Vi havde Hesselholdt i alle fag, undtagen i gymnastik, sløjd, og tegning men hver time med Hesselholdt blev brugt til regning.

Så skoleårene gik med skiftende vikarer hele tiden, med skæg og ballade.

Det var først i 9.klasse på Grundtvigskolen jeg vågnede op igen, dertil skal også siges

vi var en lile blandet klasse 7 piger og 7 drenge. Med en lærer i hver sit fag.

Jeg var meget glad for sløjd, desværre kan jeg ikke huske lærerens navn, men jeg tror

han var flink.

Det samme gælder for tegning og maling, der var jeg god.

Kruse, Havde vi i gymnastik, han var en af de yngre lærere, som var udmærket med nye friske ideer, men som gårdvagt var han meget streng.

Smukke Anders, Var lærer på ferie kolonien ”Alhage” ved Ebeltoft, her var jeg med

fra 6.klasse og 8.klasse, det var noget helt andet, her måtte vi alting, gå ind til byen,

morgen middag og aften, sågar også i biografen, bare vi opførte os ordentlig,

Der var nogle større drenge fra en anden skole, som holdt ro og orden, så de skulle nok være der hvis vi ikke opførte os ordentlig.

Smukke anders kendte jeg ellers kun som gårdvagt og hans sorte kaffe som stod inde på radiatoren.

Jeg har besøgt feriekolonien, hver gang, jeg som voksen har leget sommerhus i Ebeltoft, det har vi gjort ca, i 10 år.

Scheschler, var min bror Niels Klasselærer i underskolen, hvordan hans navn staves

ved jeg faktisk ikke, men det kan muligvis undersøges igennem min brors klassekammerat Sven-Åge Skyggebjerg, han blev senere formand for lærernes fagforening, jeg gik for resten i klasse med hans lillebror Preben Skyggebjerg.

Hjelshøj, var min brors klasselærer i mellemskolen, men de kunne ikke rigtig forenesså min bror måtte flytte til Holbergskolen, her mødte han Ingelise som han senere blev gift med.

Mange af dem som boede i Bispeparken flyttede til Holbergskolen. ( som var ny dengang )

Drengene fra min klasse:

Preben Skyggebjerg som jeg tidligere har nævnt, kan jeg ikke placere på billedet, men de var 4 brødre, jeg tror det var Degnestavnen de boede på

Jørgen Strandlod boede Skovløbervej.

Jan Rønnow boede på Rønnow Vaskeri på Skoleholdervej

Preben Bau hans mor og far havde Ismejeriet på hjørnet af Ringertoften og Tomsgårdsvej jeg mener der er cykelhandler i dag.

Niels Arentoft kan jeg kun huske fordi han havde fødselsdag samme dag som H.C.Andersen 02.04. ( har set ham en gang i tv )

John ??? Christensen mener jeg han hedder boede også i Bispeparken

De andre drenge kan jeg kun huske fornavnene på. Men kan slet ikke placere dem på billedet.

Min Brors klasse:

Sven-Åge Skyggebjerg kan jeg ikke udpege.

Og lærerens navn har jeg svært ved at udtale for slet ikke at stave til.

Min bror

Niels Svane Gyldsø

født i 42

Bispebjerg Skole 1948/49 – 1954/55

Holberg Skole     1955/56 – 1957/58

Søren Svane Gyldsø

født i 44

Bispebjerg Skole 1951 – 1959

Grundtvig Skole  1959 – 1960

 

Grundtvig Skolen :

 

Det var en helt anden skole end Bispebjerg, her var alle blandet i skolegården, ingen

hvid streg, og for os der gik i afgangsklasse måtte gå ud og ind af skoleporten som vi

ville ( der var ingen port ) dog fik vi at vide, hvis vi skulle ryge, skulle vi forlade

skolens område så vi ikke kunne ses,

vi gik dog hjem til de nærmestboende.

Selve skolen var lys og venlig og meget rar at gå på.

Der blev optaget en ungdomsfilm mens jeg gik

på skolen,

Gymnasiepigen, med Susanne Bruun Koppel

i titelrollen, filmselskabet skulle bruge vores

”Aula” og statuen af Grundtvig, og lige bag ham,

var vores klasseværelse,

Hele Klassen fik fribilletter til filmen,

da filmen var færdig.

Lærer:

Kurt Lewinsky, En meget behagelig lærer, hver lørdag læste han op af bogen

”Men jeg så ham dø” En tyk og langtrukken bog.

Sidenhen lavede vi forskellige lege med opgaver selvfølgelig, drengene mod pigerne

det gik vi meget op i, og selvfølgelig vandt vi drenge hver gang.

Til jul inviterede han klassen hjem til julestue, meget hyggeligt, om foråret i 1960

var vi på weekend ophold et sted ved vandet, jeg husker ikke hvor, men det var en fantastisk tur, dette gjorde han fordi os fra Bispebjerg aldrig havde været på lejrskole.

Vi elever blev enige om, havde der været en 10.klasse var vi fortsat.

Skoleåret sluttede vi selv af med en tur i ”tivoli”

 

Fritidshjemmet ”Ringertoften”:

Her var der både vuggestue, børnehave og fritidshjem.

Jeg oplevede alle tre , blev meget forelsket i en pige ved navn ”Jutta” i børnehaven,

Jutta boede lige bag Politistationen, i nogle barakker, hvor der i dag er en stor SHELL-tank.

Bag fritidshjemmet lå en stor asfaltteret legeplads, som blev oversprøjtet med vand

om vinteren, her var så alle kvarterets børn, med deres fastspændte skøjter på skistøvler.

Frederiksborgvej :

Apoteket ”ROSEN” på hjørnet af Frederiksborgvej/Tuborgvej

Ismejeri, SCHOUvarehus, og den store boghandler på Frederiksborgvej ned til Postholdervej.

Skotøjshandler og bager på hjørnet af Hovmestervej, lige overfor skolen. her kostede

studenterbrødene kun 8 ører, men det var nogle store klodser. Senere kunne vi købe en stor pose gammelt brød til 25 ører.

Overfor bageren Bikuben,

Først helt nede ved Landsdommervej kom Bispebjerg Bio, Fødeklinikken på 1.sal,

( der blev jeg født), Viggo`s vinstue, ved siden af vinstuen, blev der bygget noget nyt byggeri hvori Evan Klamer åbnede en cykelforretning,

alle vi drenge skulle lige ind og købe nogle lappegrejer eller ventilgummi, for det var jo Evan Klamer fra par nr.7.

Overfor biografen ved Birkedommervej lå endnu en bager, der var der studenterbrød, det var bare guf guf de var lyserøde men de var dyre 12 ører pr stk.

Overfor Bikuben lå der en Privatbank og lige efter den kom tobakskiosken hvor lærer

og elever handlede meget.

Det var i denne butik jeg førdte gang så og købte en rigtig Amerikansk COLA !

Fra Amerika vi havde aldrig set sådan en før.

Desværre har jeg ingen billeder fra kvarteret, og husk det er som jeg husker det.

Søren Svane Gyldsø

 🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Torben Gress - årgang 1957 skriver:

STORGÅRDEN - min barndomsbygning

Storgården, som ligger på Tomsgårdsvej var for os børn et meget, meget langt hus med 4 etager og en hel masse opgange, startende ved Hovmestervej nr. 70 og sluttende ved Frederiksborgvej med nr. 110.
Lejlighederne var ikke særlig store - hovedsalig på 2 værelser, men de der var "heldige" havde en 2,5 vær. Der var et lille toilet med siddebadekar og et indbygget klædeskab i en af stuerne. Der manglede ikke noget til den lille familie. Alle havde en lille altan ud mod gården, hvor der lige var plads til bord og 3-4 stole. Her var der om sommeren så "dømt hygge" med blomster i altankasserne og farverige stofmarkiser (det var tiden før alle fik opsat deres egen parabolantenne).
Der var en lind strøm af turistbusser hver sommer, der stoppede for enden ved Hovmestervej, så gæsterne kunne komme ud og tage fotos af det MEGET LANGE OG FLOTTE HUS med alle de flotte farver, blomster osv. Andre steder var husene større, men ikke på den "led" på langs, fik vi altid at vide.
Vi børn legede røvere og soldater på de 2 store græsplæner, der var i hver ende og især ned mod nr. 70 var der en slags klatremur som gav anledning til mange "knæsår", når den skulle forceres for at erobre fjendens fæstning.
Skolens pigeboldspils plæne lå med højt hegn om, som en slags lokkende og indbydende plæne, som vi drenge godt kunne se mange andre muligheder i. Vi forcerede da derfor ofte det 5 m. høje hegn og med fodboldstøvler og korte bukser blev spillet sat i gang lige indtil skolens skolebetjent meldte sin ankomst - og så gik det stærkt den modsatte vej.
Omkring 1963 blev det så vedtaget, at vores 2 græsplæner skulle inddrages til parkeringspladser og der skulle bygges garageanlæg med 1 meter højt stålhegn og pigtråd ovenpå ved kanten ned til kørevejen.
Vores legeplads havde taget en ny form/drejning. Nu blev der spillet fodbold på toppen af garageanlægget på asfalten lige indtil bolden enten røg ned på selve kørevejen eller ramte pigtråden og dermed brat satte en stopper for den slags kamp.
Vi fik ofte besøg af fodboldinteresserede drenge fra nabogårdene, og når alt flaskede sig, var der ligefrem store turneringer, der kunne afvikles. Når ikke fodbolden rullede, cyklede vi rundt om huset på tid, spillede badminton, og de mørke kældergange blev senere brugt til de lidt mere uhyggelige lege, man kunne finde på med - "et tagfat" - osv.
Vi var fra vores klasse 3 drenge der boede i storgården og alle i den ende, som vender ud mod Frederiksborgvej. Hvis man var kommet sent op og skulle i skole, kunne man lige nå det, selvom klokken ringede ind kl. 8,00, hvis man benyttede lærerporten ved Frederiksborgvej og ikke blev opdaget på indersiden af gårdvagten, - ja der er mange gode minder, som kunne skrives mere om, og gården er der stadig om end den ser meget sølle ud idag, med store containere og port i hver ende samt knap så mange blomster og farver, og nu med de for nogle så nødvendige tv-antenner stikkende ud her og der.
Min familie boede i Storgården indtil 2006, og jeg kan da naturligvis ikke lade være med at se ind til lejlighedens vinduer, når min vej falder forbi der, hvor det hele startede, - lige over for Bispebjerg skole.
Torben Gress

 🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Bendt Bach Sørensen - årgang 1959 skriver:

Hej Steffen

Vedr: Storgården som jeg tror at kan huske.

Når jeg tænker tilbage, var det en god tid, der var altid nogen at lege med, det var små lejligheder men vi fandt altid sammen  os der boede der.

Vi spillede masser af fodbold, vi spillede rundbold, langbold, stikbold. Flere slags skjul, fangeleg, hoppe i elastik, sjippe bue, hinkerude, her startede vi med et kosteskaft men øvelse endte med at skaftet blev lagt ved siden af.  Rulleskøjteløb var også sjovt bortset fra at jeg kun havde et par med jernruller, og når det blev vinter med frost så blev Ringertoften vandet så der var en god skøjtebane, det var sku´fantastisk, at man gjorde dette muligt.

I  Storgården  fik vi også mulighed for en slags ungdomshus, der blev lavet bar, der blev lagt lidt gulvtæppe og en lille pladespiller også og det foregik i kælderen, det var sku´sjovt og glemmer det aldrig.

Hvordan er livet gået for alle fra den tid?

Lige til dig Steffen. Købmand Clausen, bydreng, Niels i lære og øl smøger og kælderlokalet, det var sjovt og hyggeligt.

Her kommer en liste med navne og numre efter bedste evne, (70-110).

Nr. 70-Lars-Majbritt, Nr.72 Hanne Thomsen - Annegrethe + storesøster ,Nr. 74 (Topper)Nr. 76 Allan og Finn Tcernia) Nr.78 Allan og William (viceværtssønner).  Nr.80 Marianne Rasmussen-Nr.82  Lone Tjekow – Nr 84, ingen her og nu, Nr.86 Niels (Buller) gik til karate. Nr.88 Rigmor Olsen, hvem jeg fik en konfirmationsgave af en singleplade som jeg stadig har ( The Rolling Stones/19.th. Nervous brake down og b side As tears go by. Hun passede mine søstre.

Nr.90  Erik og Marianne eller Jeanne de første der fik TV.  Nr.92 Jette hun passede også mine søstre. Nr.94 Jeg selv. Nr.96 Marianne Steen, Nr.98 Jørgen og Michael Werner. Nr 100 Jørgen,Anette og Niels Spang Poulsen og en som hed Lise. Nr. 102 Ebbe og Per Henriksen (Hest), Kim og Rolf Engell, Pierre og Mikala Honore, Nr 104 blank måske Bent Larsen, Nr. 106 Torben Gress , Nr. 108 Tutter og en bror Dan og en mere. Nr.110 En der hed Annie og  Connie/Rene Henriksen.

Bendt Bach Sørensen fortsat:

Hej Steffen.

Jeg skrev lidt vedr: Bispebjerg Skole på hjemmesiden men jeg var ikke opmærksom på den begrænsede plads, så der blev kun lidt plads til at skrive om Hesselholt. En lærer jeg holdt meget af.

Her kommer lidt mere om Bispebjerg Skole og Storgården.

I 6. klasse fik vi en ny klasselærer (Astrid Schmidt) og det var ikke positiv oplevelse set med mine øjne. De 2 år med hende var en prøvelse og når jeg tænker tilbage så stod jeg mest uden for døren nok ca. halvdelen af de timer hvor hun skulle undervise. Havde hende i Dansk, Engelsk og Geografi. Så tit uden for døren var ikke fordi jeg var en bølle men hun havde åbenbart set sig gal på mig. Måtte en gang hjem for at skifte bukser fordi det passede ikke damen at de var overmalet med de forskellige Pop og Rockgrupper der var oppe i tiden.

Lærer Kruse havde jeg en overgang i gymnastik og det foregik med megen boldspil/atletik. Haugland havde jeg også og en til to gange om ugen var vi et par stykker der fik lov til at komme og træne gymnastik om aftenen sammen med nogle voksne (Redskabsgymnastik).

Så var der en Bent Jensen (Fedtmule) en hård hund. Viceinspektør (Flæskeøre) fysik og matematik og han kunne give en flad så mærkerne stadig sad når man kom hjem fra skole et par timer senere. Jørgen Andersen Havde jeg i Sløjd og Historie og han var også med på Feriekoloni ved Ebeltoft (Alhage) 3 uger i sommerferien sammen med Helge P.- Allan P.- Palle N.

Heilesen havde jeg i Formning og han var fantastisk kreativ og utrolig god til at læse historier op. I Biologi var det Frk. Mønsted og en Svendsen og Svendsen kunne også finde på at svinge en flad med kraft ud.

En gang om ugen havde vi en badetime,det var ikke alle der var så heldige at de havde bad hjemme. Når vi havde Sløjd passede det med at pigeklassen havde badetime, så vi skiftedes til at smutte ud og over gangen i kælderen og smugkiggede ind af nøglehullet til badenymferne, men selvfølgelig blev det opdaget og der blev sat klap for nøglehullet og så var den fornøjelse slut.

Bispebjerg Skole var på en måde rigtig hård og der blev delt masser af øretæver ud fra lærernes side. 3 på kassen for e´n forseelse. Når klokken ringede ind så var det ind på række to og to ud for klassens navn. Blive skubbet ud af rækken så for f.eks. Kruse ned fra bænken og så fik man lige en flad og taget i øret og sat op til den grønne væg. Når alle klasser så var sendt op til time, så skulle de nu var kommet til vægs lige ha' en flad mere og det betød at man kom for sent til time og så ja lige en flad mere.

Det med opdeling af drenge og piger det var et underligt system og det blev heldigvis ændret og det var samme år som jeg begyndte på Grundtvigskolen sammen med 6 eller 7 andre, vi kunne selv vælge men nogle skulle flytte skole og det var dejligt. At komme over på Grundtvigskolen var ligesom at få frihed tilbage og man synes lige pludselig helt godt over at gå i Skole. 

Håber at I kan bruge lidt at dette. 


Med venlig Hilsen

Bendt Bach Sørensen 

 🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Erna K. Hansen - årgang 1941 skriver:

Gik på Bispebjerg skole 1941-1951  1c kl.lærer Gudrun Mortensen f Madsen I.mellem a Henny Mathiesen +4/7 2006 næsten 100 år gl. 1950/51 overlærer Astrid Ranvig. Min klasse har oplevet at være elever på Bispebjerg Skole under og efter 2. Verdenskrig, oplevet at vores skole blev beslaglagt, med skolegang en tid i KFUM-Parken på Nøkkerosevej i flotte omgivelser, sad i magelige salonstole ved langt konferencebord, undervisning nogle timer dgl. Københavns politi brugte skolens biologilokale en kort periode.

Krigen oplevedes nogle gange på nært hold, den dybe alvor indså man senere.Når vi gik fra skole kunne vi opleve biler med tyskere komme kørende, så var det om at komme væk, bl a ind i opgangen ved Rosen Apoteket.

Jeg boede nær Utterslev Mose, Ved Vigen 1, i dejlige omgivelser.

Kun Kirsten Hansen og jeg fra c-klassen, boede med så lang afstand til skole.

Også v Utterslev Mose oplevede jeg, at der lå tyskere.

Da fredsbudskabet fra London lød i radioen, løb jeg og legede på legepladsen for enden af vejen, det gik som en løbe-ild; Tyskerne har kapituleret, jeg ilede hjem, budskabet blev sendt i radioen gang på gang, det er noget, jeg altid vil huske: dunk dunk dunk og den stemme med ordene er printet i hukommelsen.

Senere om aftenen samledes en masse mennesker hos os, folk medbragte noget spiseligt, der blev snakket og jublet. Alle kom hinanden ved. 

Sporvognene dvs linie 16 kørte stopfyldte forbi på Frederiksborgvej.

10 mdr efter krigen havde vi en norsk pige fra Oslo på rekreation medbringende en tom kuffert. Min far var medarrangør i at skaffe indkvartering til en flok norske børn. Vera fik lov at deltage nogle gange i klassen.

Vera rejste hjem med kufferten fyldt med madvarer og tøj.

Vores skrædder oppe på Bjerget syede en flot frakke og kjoler til Vera, jeg var  grøn af misundelse.

I 1947 var jeg på 5 ugers genvisit i Norge, vi sov alle oppe på dækket uden soveposer. En eventyrlig ferie, vi blev modtaget som prinser og prinsesser.

Jeg medbragte spegepølse og ost. Jeg lærte hurtigt, at madvarer ikke bare kunne købes. Vores skole havde tidl indsamlet penge til suppe til norske skolebørn, min klasse lavede tegninger til dem. Norge var hårdt ramt i flere år.

Fik en veninde for livet deroppe. I år fejrede vi 65 års venskab  her i Allerød. Vi har været til hinandens bryllup, sølvbryllup og guldbryllup. 

Vores lærere de år: Gudrun Mortensen, Henny Mathiesen, Astrid Ranvig i geografi, tysk & fransk, Henriksen i matematik, frk Kirsten Budtz, g Budtz Jelshøj i engelsk, hr Johnsen engelsk, Else Bruun historie, fru Jelshøj gymnastik, Anfred Pedersen naturhistorie, Schlætcher fysik,  fru Nymann Eriksen håndarb/tegning, sanglærer Ernst Svendsen, Mary Sørensen havde vi i 1943 også Børge Larsen. Sigrid Brandt, T Strange-Andersen, I West. Læsestuen med hr Rosenholm. Hele klassen var til arrangement i "villaen" hos frk Sand. Ikke at forglemme vores skoleinspektør fra 1942 Rasmus Jørgensen, skrev i min poesibog: Altid frejdig naar du gaar, han underviste os 1 år i regning, når han fik forkerte svar, sagde han: "du bliver en pind til min ligkiste".

Skolekøkkenet øverst oppe m de runde vinduer, det var nu spændende, da vi skulle lave mad til afslutningen hvor, der var inviteret lærere med.

Vores realv 1950/51 var 1.år med drenge & piger. Klassen mødes stadig.

De første år fest på lærervær/hjemme hos frk Ranvig på Frb. Mine skolekammerater: Gracie & Kurt Melby åbnede ofte gæstfrit deres hjem, Ruth Hansen m mand ligeså, de bor v Kalø Vig. Aug 2011 holdt vi 60 års jubilæum i Køge, hotel Niels Juel.

Vi er blevet en ældre flok, desværre er en del faldet fra. Ved disse sammen-komster mindes vi gode år og griner af mange pudsige oplevelser

Dette blev et lille resume 

                               -----------------------------------------------------                                                           

HJERTELIG TILLYKKE MED BISPEBJERG SKOLES 100 ÅRS JUBILÆUM 1912 - 2012.

Utroligt at ingen fra div skoler vil festligholde dette jubilæum.

EN STOR TAK TIL JER FOR JERES STORE ARBEJDE MED DEN GODT OPSATTE HJEMMESIDE.   

RIGTIG GOD FORNØJELSE LØRDAG D 13/10 2012 

Hjertelig hilsen til alle festdeltagere fra Erna 

Erna K Hansen (f Petersen 1934)  Bispebjerg Skole 1941-1951

 🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

Min skoletid på Bispebjerg Skole 1941-51

Modtaget via erindringer.dk  januar 2018

Af Erna Kirstine Hansen

Jeg glædede mig til at skulle starte skolegang. Man gik dengang i skole mandag- lørdag. Jeg har oplevet at være elev på Bispebjerg Skole under og efter 2. verdenskrig

Første skoledag i 1.c, min mor var med. Klasselærer 1-4.c Gudrun Mortensen f. Madsen. Vi blev placeret 2 og 2 ved borde med faste bænke med en krog til tasken, min rumpedasker. Hver morgen stod vi i en lang række i skolegården, indtil klokken ringede ind og der var afgang til klasseværelset. Dagen startede med salmesang, man satte sig, når det blev sagt. Når læreren eller vores inspektør Jacob Løber kom ind, stod man ret v pulten. Jacob Løber døde i 1942 og der var stor højtidelighed i Grundtvigskirken.

Ole Bole var 1. læsebog. Min lærerinde Gudrun Mortensen terpede med os, herligt når klokken ringede ud til spisefrikvarter og madpakkerne kom op af tasken.

Hjemturen op ad Frederiksborgvej, vi var nogle stykker, der fulgtes op til Bispebjerg Bakke hvor Jonna Møller boede og videre til Bispebjerg Park Alle. Kun Kirsten Hansen og jeg fulgtes resten af vejen. Sporvogn linje 16 kørte på den strækning, men det kostede jo penge. Jeg boede Ved Vigen 1 ved Rørmosevej, et dejligt sted med egen have, samt en fælles græsplæne, sandkasse og buskads, hvor vi lavede hemmelige huler.

Gudrun Mortensen inviterede engang klassen hjem. Hun boede på Frederiksberg, det var spændende.

Cykling til skole var ikke tilladt i de små klasser og der skulle også være en bestemt

 

1

afstand, så jeg var heldig senere hen.

 

I 1942 fik vi ny inspektør, Rasmus Jørgensen. Han underviste min klasse i regning i 1947. Han skrev i min poesibog: ”Altid frejdig naar du gaar.” Hans replik, når man skrev fejl: du bliver en pind til min ligkiste. Mange af klassens lærere skrev i min poesibog.

 

 

Jeg var glad for at gå i skole. Skolegården var opdelt i pige og drengeafdeling, adskilt af den hvide streg. Før min tid var der et plankeværk.

2

Først da jeg kom i Real v måtte den hvide streg overskrides. Real v var første klasse som blandet klasse, en forsøgsklasse med Astrid Ranvig som klasselærer. Lidt mærkeligt, at der nu var drenge blandt os, så overlærer frk. Astrid Ranvig, som underviste os i geografi, tysk og fransk, fik vist sin sag for. Men det blev da en super klasse med sammenhold.

Frk. Ranvig var striks. Men efter endt skolegang blev det til venskab for livet med sammenkomster og brevveksling. Overlærer Astrid Ranvig døde 1998.
Vi blev flere gange inviteret hjem til hendes store bolig på Dr. Olgas Vej 39 på Frederiksberg.

Klassen var også i lejrhytten 19-23/8 1948. Kold dusch om morgenen i havet inden morgenmad. Vi fik set Gilleleje fyr, var rundt på en stor gård, Glædesdal, besøgte Søborg mejeri opført 1889, hvor vi fulgte det spændende arbejde med påfyldning af mælk på flasker, vi tegnede hvad, vi så. Alt skulle vi skrive stil om, da vi kom hjem, det føltes som et minus dengang, men ikke senere. Jeg har stadig disse tegninger.

Tegning af “Glædesdal”.

I mellemskolen var hele klassen hjemme hos vores klasselærerinde i I-IV mellem a, Henny Mathiesen i Jægersborg, en fornøjelig dag. Hun var en elskelig og afholdt lærer. Vi var 21 elever til eksamen i IV a.

Da Bispebjerg Skole fyldte 75 år i 1987, talte jeg med Henny Mathiesen og hun huskede os. Hun levede et langt liv, f. 5/9 1906, døde 4/7. 2006 2 måneder før sin 100 års dag.

Krigsårene mærkedes. Når jeg skulle hjem fra skole, kunne tyskerne pludselig

 

3

komme kørende. Så var det om at komme væk fra gaden, vi løb ind i opgangen ved Rosen Apoteket på hjørnet Frederiksborgvej /Tuborgvej. Også ved Utterslev Mose oplevede jeg, at der lå tyskere,

En mærkelig tid, da der var udgangsforbud om aftenen og mørklægningsgardiner var påbudt. I kælderen indrettede min far et beskyttelsesrum med møbler. Her legede vi børn. Det var da vist forbudt. I vores eget kælderrum havde vi forråd af konserves samt 2 gasmasker. Ikke morsomt at skulle ud af den varme seng, når der luftangreb.

Da skolen i 1945 var beslaglagt af tyskere til tyske flygtninge, havde min 5c korte skoledage og kun med undervisning i dansk og matematik i KFUM-parken. Det var luksus. Vi sad ved et konferencebord med lænestole, og i frikvarteret var det tilladt at spille bold og sjippe. En dag fik vi alle udleveret en plade chokolade, som vi skulle have med hjem til deling. Det var man stolt over.

Da fredsbudskabet lød i radioen 4. maj 1945 løb jeg og legede på legepladsen ved Utterslev Mose. Det gik som en løbeild, tyskerne har kapituleret. Budskabet blev sendt utallige gange: dunk, dunk, dunk, her er London. Den meddelelse, den lyd vil jeg aldrig glemme. Om aftenen kom mange til kaffe hos os. Folk medbragte hver især noget spiseligt. Min mor havde dækket et langt bord, alle jublede, alle kom hinanden ved, en glædens dag. Sporvognene linje 16 kørte stopfyldte oppe på Frederiksborgvej.

Endelig efter politiet en tid havde brugt vores skole, kom vi tilbage til Bispebjerg skole i august 1946. Det blev festdage. Inspektør Rasmus Jørgensen marcherede ind i skolegården fulgt af politiorkestret. Børn og voksne stod i gården.

1a i mellemskolen. Jeg står i øverste række helt ude til venstre.

Norge var hårdt ramt af krigen. Alle fik seddel med hjem om pengeindsamling til

 

4

mad og vi elever lavede tegninger, som skulle sendes med til Norge. Efter krigen startede jeg i 1. mellem a. Lidt af en omvæltning, for der skulle indlæres på en ganske anden måde.

Engelsk først ved frk. Kirsten Budtz, senere gift med lærer Svend Jelshøj. Derefter ved Mogens Johnsen, han var da nok mange pigers idol. I naturhistorie havde vi Anfred Pedersen. Han var dygtig til dette fag. Men da vi kom i real v var drengene ofte meget drillesyge, så der røg en pegepind, når der skulle skabes ro.

Klasseværelset med udstoppede dyr, dyr i glasbeholdere samt skelettet. Else Bruun vores historielærer var streng, hun bestemte hjemmefra hvem, der skulle høres. En gang var den valgte elev slet ikke i skole. Jeg reddede mig en gang én på kassen, fordi hun troede, at jeg ikke hørte efter. Utroligt at jeg turde svare: jo jeg har hørt efter. Følgen blev, at jeg skulle genfortælle. Det kunne jeg næsten ordret, fordi det var noget historie, der var interessant. Resten af tiden var jeg fredet, men jeg forberedte mig altid meget til hendes timer.

 

Fru Gerda Nymann Eriksen stod for tegnetimerne. Jeg tegnede altid hjemme, bl.a. om aftenen, når der var hørespil i radioen som: Familien Hansen og Jens Locher.

5

 

Mit skoleskema i 4 mellem a 1949/50 med skolegang mandag-lørdag. Undervisning i svensk kun 1 år Mit skoleskema IV mellem a 1949/50 med skolegang mandag-lørdag. Undervisning i svensk kun 1 år.

Vi havde fru Sigrid Jelshøj til gymnastik. Det var da ok timer, men gulvet skulle efter brug rendes over med svaber. Øv det lugtede lidt klamt. Derefter koldt brusebad, hvorefter man hurtigt skulle i tøjet. Det var svært, når man kun var halvtør. Sangtimer med Ernst Svendsen. Det føltes flovt at skulle op og testes for ens sangstemme.

Sangtimer med Ernst Svendsen. Det føltes flovt at skulle op og testes for ens sangstemme.

Skolens årlige udflugt med sporvogn til ZOO medbringende madpakke og patentflaske med saft samt penge til en is var en stor oplevelse. Heldigvis altid uden regnvejr, ellers aflystes det.

Det værste i min skoletid var, når det stod på tandlægebesøg. Så gik jeg langsomt over gården og kom i stolen med udsigt til sportspladsen, og tænkte, åh bare man var derude. Når jeg var færdig, løb jeg tilbage og skulle så sende næste offer over til de 2 damer.

Håndgerningstimerne var gode, jeg fik lært at strikke, hækle, brodere og sy forklæde og gymnastikdragt. Materialerne var ikke bedste kvalitet og farver, da der var rationering.

6

 

Motiver er norske, fordi jeg er kommet der siden 1947 og stadig kommer der.

Husgerning på øverste etage med de runde vinduer blev gode timer altså efter starten, hvor man lærte at vaske gulv og vride diverse karklude. Disse klude var delt op efter hvad de skulle bruges til. Vi elever fik på skift lov at indkøbe varer til dagens madlavning. Når der skulle bages, skulle vi medbringe ingredienserne hjemmefra bl.a. til marmorkage. Den duftede godt, og jeg bragte den stolt hjem. Den var som marmor dagen efter.

Årsafslutningen, hvor flere lærere var inviteret med til spisning af vores eksamensopgaver, var toppen.

Klassen har også været hjemme hos viceskoleinspektør Karen Sand på 1. sal i inspektørvillaen

Vi var 24 elever til realeksamen i 1951. Beviserne blev uddelt i skolegården ved inspektør Rasmus Jørgensen og man fik nogle ord med på vejen. Ærgerligt at der ikke eksisterer et foto fra denne afslutningsdag efter 10 års skolegang.

7

🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂