Fra 22. afsnit af serien Matador - Møde i bankens bestyrelse. Büchmann med høj cigarføring

Ind i sanglokalet træder en tætbygget velklædt mand i mørkt jakkesæt og slips, med et strøg af Brylcreme i det sorte glatte hår.

Mange af os vil sikkert huske den lidt mere moderne undervisningsstil, hvor udenadslære og streng disciplin var glemt for en stund, når Henry Büchmann indførte os i en helt anden verden end "Jens Vejmand" og "Blæsten står frisk over Limfjordens vande". Musik og sang krydret med levende anekdoter fra hans tid på operascenerne.

Ja, ikke et ondt ord om skolens tidligere sanglærer Svendsen, som levede sig fuldt og helt ind i datidens sangundervisning og fremstod som en aristokrat.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Her er en kort beskrivelse af Henry Büchmanns meritter:

czardasfyrstinden 1955

Han modtog sangundervisning på Det Kongelige Teaters operaskole og blev først uddannet som baryton i (1946)

Fik udviklet sin stemme, først hos operasanger Thyge Thygesen, siden hos Arturo Merlini på Scala Operaen i Milano og sang nu som tenor. Fik rollen som 2. styrmand da Mogens Dam satte "Styrmand Karlsens Flammer op på Nørrebros Teater i 1946. Fik derefter ofte roller i forskellige opretter som "Czardasfyrstinden", "Annie get your gun" og "Dollarprinsessen". Henry Büchmann medvirkede også i revyer, den første var Fælledrevyen i 1946 og siden Nykøbing Falster revyen 1958. Han gjorde det så godt her, at direktøren Viggo Brodthagen (Klovnen fra Cirkus BUSTER - "jeg har inte tiid, jeg skal skinne mig") som sendte bud igen i 1962, indspillede grammofonplader, sang i radioen og i foreninger og var med i reklamefilm. Debuterede først på film i 1978, havde en lille rolle som kulhandler i "Hør, var der ikke en som lo ? Var med i yderligere 2 film, men stadig kun i biroller. Fik også mindre roller i TV, i 1975 i Kjeld Abels skuespil: "Anne Sophie Hedvig" samt i 1981 i 22. afsnit af TV-serien MATADOR (som bestyrelsesmedlem)

Endvidere som lufthavnsbetjent i filmen fra 1981: OLSENBANDENS FLUGT OVER PLANKEVÆRKET.

Tekst og billede er venligst givet skriftlig tilladelse af www.gravsted.dk

De i parantes bemærket er undertegnedes tilføjelser.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Yderligere kan tilføjes, at Henry Büchmann medvirkede i følgende film:

1978 - Hør, var der ikke en som lo ?

1981 - Olsen Bandens flugt over plankeværket

1983 - Kurt og Valde

På Falkonerscenen i 1959 i  "My Fair Lady" med bl.a. Osvald Helmuth og Mogens Wieth, hvor sangen "Alfred skal giftes nu til morgen" kan man høre hans stemme på datidens grammofonplade.

 

 

Henry Büchmann blev født 30. januar 1921 og døde 18. august 2003.

indlæg v/ Tommy Skov

 

Henry Büchmann havde en mindre rolle i Matador.
Han medvirkede i My Fair Lady, hvor han bl. a. sang: Med lidt lykke og lidt held - sammen med Oswald Helmuth og Ole Monty.

 

Håber mange har lyst til at skrive lidt eller meget om sang- og musiklærer Henry Büchmann.

 

Tommy