Fotoalbum

 

😋 🤩 🤔
Mange af os husker sikkert de mange oplevelser vi havde på klitstuen med (Harry) Andersen, som den pædagogiske, initiativrige person og Jelshøj, som virkede helt "menneskelig", når han deltog i fritidsaktiviteterne og var i sit "gamle jeg", når han lige ønskede ro på værelserne sent på aftenen.
Forventningerne, spændingen, samværet startende med mor og måske far på perronen på Hovedbanegården. Dig selv iført shorts og sandaler eller svedige gummisko og hånden knuget til håndtaget på den brune kuffert. "Kuffertnøglen" - har jeg nu også husket den ?
"Hej, Hej - velkommen i vores vogn" - lyder det fra nogle kammerater. Idet samme ses "togmanden" på perronen med løftet arm til togføreren og metalfløjten i munden lyder klart i dampen fra lokomotivet, som snart fylder de store hvælvinger på Hovedbanegården og indhyller mor og far i røg og damp. Alle børn hænger ud af vinduerne på toget for at vinke farvel - nogen med en lille tåre og andre i højt humør.
Hver især var vi hjemmefra blevet udstyret med en portion lommepenge. Jeg husker, at jeg havde 30,- kr. med til de ca 3 uger. Andersen, som kom fra Bistrup skole, sad med sin pengekasse og skrev op i bogen, hvor mange penge vi havde, og vores penge blev pænt lagt i pengekassen. Herefter var der rationering på udbetalingerne, når der dagligt kunne hæves penge.
Enkelte havde ingen penge med eller kun ganske få, så Andersen spædede lidt til eller der var betalte jobs - f.eks. med at holde toiletterne rene.
Efter et herligt afbræk med færgen over Storebælt fortsatte damplokomotivet til Ålborg, hvor bussen stod klar og kørte mod Blokhus. Snart var der nogle, som havde været i Blokhus før, som råbte: "Hej, se Ravkaren er der endnu og se...!
Ravkaren var et lille hus, hvor der naturligvis blev solgt smykker af rav fundet ved stranden.
Pludselig var den sorte træbygning med de hvide kanter i sigte samtidig med at solen ved eftermiddagstide lige præcis bragte sine stråler ind på vinduerne - et magisk øjeblik - vi er der nu !
4, 6, 8 eller 12-mands stue ? Ja, vi fandt hurtigt ud af, hvor vi skulle være, også om det skulle være i underkøjen eller oppe.
Efter en laang dag blev der hurtigt ro på stuerne.
Først oppe var køkkenholdet, især de 2 som stod og vaskede kartoflerne i en zinkbalje med hver sin gulvskrubbe og kunne iagttage kammeraterne, som  tog en morgendukkert og bagefter stod ved flaget og sang morgensang .."Der er ingenting, der maner som et flag der går til tops "
Det blev dage med mange oplevelser - også de triste, når nogle ganske få fik hjemve, men alt i alt havde vi det rigtig rart sammen.
Morgenmaden
var ofte havregrød og "skrige" Kurt hang med hovedet og hans obligatoriske sølvkæde med fodbolden om halsen og skar ansigter, når næste skefuld skulle sluges.
På stranden spillede vi fodbold i en tid med med få biler på stranden. Ofte arrangerede vi kampe mod den nærliggende koloni "Sandgården" eller drengene fra Ålborg kommune fra kolonien "Lien" alt imens de tyske turisterne ivrigt så på bag håndklæder og "sandskærme med den obligatoriske folkevognsbus "rugbrødet" holdende på stranden. Også rigtig mange bordtenniskampe dystede vi mod "Sandgården".
Vi havde vores lokale olympiade, hvor bob, bordtennis, løb (tour de 2. å), længdespring mm var diciplinerne. En lille flok af de ældste drenge blev sendt til Rødhus for at indsamle store muslingeskaller, der herefter blev dekorativt malet med guld, sølv eller bronze -præmier til de bedste. Jeg husker Svend Jelshøj, vores klasselærer efter 5 klasse, som havde sin kone Sigrid med og nogle gange deres 2 piger Tove og Rigmor. Især i bordtennis blev han temmelig engageret i spillet og svedte og fik en mere rødlig kulør alt imens hans bedste våben -  defensiven, var som en mur. De sorte træbygninger lå som en fir-længet gård. den ene side med værelser til os børn og overfor længen med køkken og lærerværelserne. Imellem den store hovedbygning med den store sal med et langt bord i hver side og oppe på en lille repos sad de ældste med det store vinduesareal mod vesterhavet. Overfor hovedbygningen lå "bobhuset" - hvor mange kampe blev iscenesat. I en separat sidebygning var vaskehuset og toiletterne. Det var her der var lidt ekstra lommepenge til dem som holdt huset rent. Lidt nede ad skrænten var huset "kuffertrummet", hvor vi opbevarede vores kufferter. "Nu, skal jeg fa.... gi' dig" råber Jelshøj, mens han ivrigt har gang i vandkampen med nogle drenge. Andersen sidder roligt med sit lidt skæve og skælmske smil på læben. Han er brun, senet med bar overkrop - brune shorts og sandaler. En markant stor næse, som nyder røgen fra hans cigaret, men han betragter Jelshøjs adfærd i gården og enkelte andre drenge, som tager solbad på håndklædet. Om aftenen er der gang i rugbrødsmadderne og saftevand alt imens Vagn Larsen viser, at han kan fremvise en mave på kommando , som kan matche børn i Afrika. "Ekstramadder !" råber Andersen. En flok hænder strækker sig i luften og snart bæres bakker ind med syltetøjsmadder og fedtemadder.
Kom man for sent til spisetiderne skulle man synge en sang for de andre. Først skældte Andersen ud: "kan du ikke passe dine spisetider ?" og, så smilede han til os andre, sådan for at fortælle, at nu skal vi "gasse" ham der står deroppe. Ved Blokhus i klitten højt oppe...kom det med spæd stemme, som straf.
En dag tog vi til Hune skov, hvor vi var opdelt i hold. Hvert hold havde sit farvede bånd om armen og så gjaldt det om at stjæle det fra de andre og så var man "død". samtidig skulle man samle briketter ind som hang rundt om i træerne.
En skøn sommerdag kom "FERIEBUSSEN" til Hune kirke. Det var en bus som kørte rundt i landet i skolernes sommerferie og som man kunne høre i radioen med Elith Nørholm som vært og også hvor Søren Kragh-Jacobsen var med (ham med sangen Mona, mona, mona) Vi skulle finde en "nedgravet skat" i sandet.
Et stearinlys tændes - en silhuet sidder bag et lille bord, mens aftenlyset og skyerne er som et tæppe bag de store ruder mod Vesterhavet. Man kan se marehalmen svaje for vinden. Andersens stemme indleder historien, mens krusene på bordene med saftevand står uberørt. Et stemningsbillede.....
Så i seng og så er der gang i kiksene og slik, mens enkelte starter en pudekamp. Pludselig går døren op og i døren står Jelshøj og råber: "Kan vi så få ro "!
Næste formiddag er der tur til Posthuset i Blokhus alt imens Andersen sidder i gården med sin pengekasse og en række børn stiller sig op for at hæve penge. "Hvad skal du bruge, så mange penge til ?" spørger Andersen, da jeg vil hæve en fem-kroneseddel. "Jeg skal have en ting med hjem til far og mor", siger jeg. Andre skal blot have en 25-øre til en is. Pludselig er der opløb i gården. De 2 "postdrenge" er kommet hjem med vognen. Forventningerne er store - for nogle for store. Et brev - gerne en pakke med slik, kiks og penge. Lidt fra pakken falder der af til de andre på værelset.
Om eftermiddagen tur til Kongeklitten, hvor opturen belønnes med en nedtur i løb og godt med sand. Så videre til Saltum til Hestestutteriet, hvor travhestene beundres.
Om aftenen er der pudekamp. Mægtig skægt, hvor mange stemmer råber til de 2 kæmpende, som står i ringen på gulvet i salen. Først får de bind for øjnene og bliver snurret rundt, så de mister orienteringen mens der holdes fast i det grå tæppe som er viklet sammen med 3 stk. sejlgarn. Nu gælder det om at holde fast i det sammenrullede tæppe og ramme modstanderen. Under stor jubel og råb: "slå, slå, nu,nu" bliver det til mange slag i luften for så med et, at få een på hovedet ganske uforberedt med bind for øjnene og naturligvis jubel i salen.
Højdepunktet og frygtens dag.....optagelsesprøven !!!
I den store sal omkranses gulvet af medlemmer og de ældste sidder oppe på reposen med en ledig plads imellem sig. Udenfor står "de nye" og nervøst venter på deres tur. En "ny" kommer ind i lokalet, som blot er oplyst af få stearinlys. Han stirrer forvirret rundt og ser kun silhuetter og en mand med høj hat og en dragt - Andersen. "Vil du gøre ligesom jeg", siger Andersen, mens han giver "den nye" en tallerken og han selv har en i hånden alt imens fingeren drejer rundt på tallerkenes underside. "og så een gang til og også der", siger Andersen, mens "den nye" med sin finger kører op og ned i sit ansigt. "Du er nu optaget og kan gå op til de  ældste"! "den nye" sætter sig ned på den tomme plads, men opdager for sent, at det kun er et løst tæppe og falder ned på gulvet mens vand og højlyst grin fra de andre fylder lokalet.  Bagefter kom så overraskelsen i baderummet inden sengetid, når man kunne se sig selv godt indsmurt i sod fra tallerkens underside - iøvrigt husker jeg, ikke nemt at få af. Det blev til 6 gange på Klitstuen for mit vedkommende. Sidste gang var sommeren 1967 sammen med min medredaktør Steffen, hvor vi slog et telt op i knap 14 dage ved "kuffertrummet" og var bannerfører for mange aktiviteter på Klitstuen. Jeg tænker stadig tilbage på de mange gode timer deroppe langt væk fra NV og iøvrigt ofte den eneste ferieaktivitet i min skoleferie.


mine erindringer fra dejlige ophold
Tommy
årg 1957

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx



Husker du sangene fra dengang....?
Den 1. sang hang på væggen ind til køkkengangen og blev tit brugt som straf - som Andersen sagde: "når man kommer for sent må man synge en sang"
Den 2. sang hang på langvæggen ind til værelserne og som jeg husker det var der vist 3 vers
NB ! luk op for din pc's højtaler og tryk på slideshow, så får du lidt Bjældeklang

-,,,,,,,,,,,,-,,,,,,,,,,-,,,,,,,,,,,-

Ved Blokhus i klitten højt oppe mod nord,

der går en flok drenge fra staden

og glemmer et skoleårs møje og stræb

og hygger sig godt med et veltilfredst smil

for de synes man kan være glad

hvis bare man får sig lidt ordentlig vejr

for vor juni var kedelig kort

den danske skærsommer skal bringe os:

Varme og sol vift i marehalmen,

 lungerne fyldes med saltvandsluft

 drenge de holder af varme og sol.

 

Nå klokken er syv så går løjerne løs

og den der bli’r liggende han er en kedelig fyr

for hvor kan man la’ vær at bortskylle surheden

fra sine tanker og miner

og fylde sin krop med søluft  og sundhed

 så man kaster alle bekymringer væk i en fart

 for når bare man for sig et stykke med:

Varme og sol vift i marehalmen,

 lungerne fyldes med saltvandsluft

 drenge de holder af varme og sol.

 

Det tærer skam hårdt appetitten er god

Til middag fortærer vi gerne en mægtig portion

 af de 2 retter mad om aftenen 400 stykker

fra vore tallerkener ved vores bord

og derefter spæner vi over på vores

små værelser, som os betros

for der er der hyggeligt for der er der:

Varme og sol vift i marehalmen,

 lungerne fyldes med saltvandsluft

 drenge de holder af varme og sol.


<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Den anden kolonisang:

 

Feriekoloni det er noget vi kan li’

ingen lektier ingen tvang for skolen er vi fri.

Dase bag en klit gå at lege lidt

tag et bad og samle sig en kæmpe appetit.

Bølgebrus blæstens sus over klittens top

toner for vort øre fra vi bliver purret op

sol og luft saltvandsduft og det skønne vand

bruner os og hærder os ved Blokhus skønne strand


Jeg har så efterfølgende fundet min afskrift af sangen "Ved Blokhus i Klitten" frem fra gemmerne fra de mange år på Klitstuen. Det blev så til 6 gange deroppe.
Se også nedenfor et udpluk af sange som jeg husker.

Tommy - medredaktør

Tak også til igangsætterne af koloniteksterne:

John Steffensen
var på Klitstuen i 1956/57/58/59
Sven Kjellin årg. 1957 været på Klitstuen mange gange

 

<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Der er ingenting der maner

Der er ingenting, der maner,
som et flag, der går til top,
mens det drager vore hjerter
og vort sind mod himlen op;
Og det vajer under saling
som en flammende befaling,
åh, men også som en hvisken
om det største, som vi ved:
Ikke din og ikke min,
men hele folkets evighed!

På vej i toget mod Ålborg kan jeg især huske, at vi på vore transistorradioer hørte denne melodi med Billie Davis

http://www.youtube.com/watch?v=qE5x2FSyI-0

tilføjet af Steffen
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

endnu en sang fra dengang:


IT'S A LONG WAY TO TIPPERARY
(Judge / Williams)


Up to mighty London came an Irishman one day,
As the streets were paved with gold, sure ev'ry one was gay,
Singing songs of Piccadilly, Strand and Leicester Square,
Till Paddy got excited, then he shouted to them there:

It's a long way to Tipperary,
It's a long way to go,
It's a long way to Tipperary,
To the sweetest girl I know!
Goodbye Piccadilly! Farewell Leicester Square!
It's a long, long way to Tipperary,
But my heart's right there!

Paddy wrote a letter to his Irish Molly O',
Saying "Should you not receive it, write and let me know!
If I make mistakes in spelling, Molly dear", said he,
"Remember it's the pen that's bad, don't lay the blame on me"

It's a long way to Tipperary,
It's a long way to go,
It's a long way to Tipperary,
To the sweetest girl I know!
Goodbye Piccadilly! Farewell Leicester Square!
It's a long, long way to Tipperary,
But my heart's right there!

Molly wrote a neat reply to Irish Paddy O',
Saying "Mike Maloney wants to marry me, and so,
Leave the Strand and Piccadilly, or you'll be to blame,
For love has fairly drove me silly - hoping you're the same!"

It's a long way to Tipperary,
It's a long way to go,
It's a long way to Tipperary,
To the sweetest girl I know!
Goodbye Piccadilly! Farewell Leicester Square!
It's a long, long way to Tipperary,
But my heart's right there!

(Contributed by Monique  - June 2004)

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
ja, der er flere sange.....

Vi sad ved samme spand
med fingrene i vand;
vi skrælled’ hele dagen,
og vi var kun otte mand.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Tekst: Olfert Jespersen
Musik : Fred V. Boven
Med Jellerbassemand menes Svend Jelshøj
som var med på kolonien i flere år.

Jim og jeg var venner alle dage,
li'e fra dengang vi i vuggen lå.
Jim han havde aldrig grund til klage
altid heldig, altid ovenpå.
Lykkelige Jellerbassemand, uheldig det var jeg,
lykkelige Jellerbassemand, hvor jeg misunder. dig.

Jim og jeg var skudt i samme pige,
Jim fik pigens ja, og jeg fik nej.
Jim var smuk: behøver jeg at sige,
at det skønne aldrig trykked mig.
Lykkelige Jellerbassemand, uheldig det var jeg,
lykkelige Jellerbassemand, hvor jeg misunder dig.

Jim blev syg, og Jim gik hen og døde,
kun en enke efterlod han sig.
Jim nu hviler under roser røde.
Jimses enke er nu gift med mig.
Lykkelige Jellerbassemand, uheldig det var jeg,
lykkelige Jellerbassemand, hvor jeg misunder dig.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

 
Jo mere vi er sammen
 
Dansk: Jo mere vi er sammen, er sammen, er sammen,
jo mere vi er sammen,
des gladere er vi.
For din ven er min ven,
og min ven er din ven.
Jo mere vi er sammen,
des gladere er vi.

 
Engelsk: The more we are together, together, together,
the more we are together,
the merrier we ́ll be.
For your friend is my friend,
and my friend is your friend.
The more we are together,
The merrier we ́ll be.

 
Tysk: Je mehr wir sind zusammen, zusammen, zusammen,
je mehr wir sind zusammen,
je fröhlicher wir sind.
Und dein Freund ist mein Freund,
und mein Freund ist dein Freund.
Je mehr wir sind zusammen,
je fröhlicher wir sind.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx


Kan du li røget sild ?
Kan du li røget sild ?
Kan du li røget sild med chokoladeovertræk ?
Det smager vældig godt det godt
Det smager vældig godt det godt
Det smager vældig godt med chokoladeovertræk ?

sangen starter vistnok noget med:
Der gik 3 jenter i skogan...

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Jeg har fanget mig en myg,

smeltet fedtet af den.

Tønden her er stor og tyk,

fyldt med fedtet fra den.

Sy mig fluks et støvlepar,

du kan godt begynde.

Hvis jeg ingen penge har,

får du fedt i tønde.

Husker tydeligt denne kanon, hvor vi var delt op i 3 grupper. Det lød faktisk ret godt, når vi satte igang forskudt og skulle koncentrere os om vores egen gruppe og selvfølgelig sluttede sidste verselinie forskudt.

Tommy

🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

 

Feriekolonien klitstuen

 

Ja, her er så et herligt foto, formentlig fra 1958 indsendt af Helmuth Wikke årg. 1950.

 

 

Bagerste række :               ? - ?
Midter række fra venstre:   ? - Knud Erik - Mogens - ? -Helmuth
Foreste fra venstre :          John - Mogens ? - Bent - Sven Åge

 

 

 

Kig iøvrigt på vores side underFERIEKOLONIER

 

 

 

 

http://www.visitjammerbugten.dk/ln-int/klitstuen-gdk597175
Vi er igang med at samle billeder fra "koloni-tiden" og de skal nok komme - også dine, hvis du ligger inde med nogen. 
 
Fra stranden op mod Klitstuen






Fra Klitstuen og ned til stranden.

Hvilken skøn natur! - Vi var virkelig priviligerede!
Steffen



-----------------------------------------------------------------------------------------------
-------------------------------------------------------------------------------------------


Sandnæshus i Lild Strand

Et koloniophold i midt-tresserne på Sandnæshus, som fik et ganske uventet forløb.
Vi havde det egentlig ok udenfor kolonien og nød naturen med Bulbjerg Skarreklit og havet som baggrund, men snart blev vi sammenkædet med ødelagte ting i byen, hvilket ikke var os. Det værste var dog den perverse indstilling som en af lærerne bidrog til og som gjorde det uuholdeligt at være på stedet. Hvilke begivenheder, skal læserne dog forskånes for. Efter knap 10 dage på stedet var vi en halv snes stykker, som fik lov til af vores forældre at tage hjem, så via en taxa - et folkevognsrugbrød tog vi båden fra Ålborg til København - en oplevelse rigere men et ophold fattigere.

(forfattet af Tommy)

Enkelte billeder fra opholdet kan snarest ses her på siden.




😋
😀

Lidt solstråle skal dog finde vej til stedet.
I 1997 blev der etableret et midlertidigt studie på Sandnæshus, som oprindelig var et gammelt strandhotel, og det var Poul Krebs, som i disse naturskønne omgivelser indspillede dele af albummet: KOSMORAMA, et navn opkaldt efter en tidligere biograf i Århus. Hvem kender ikke nummeret:
"Johnny han var lige ved at blive sindsyg"
(at titlen på mange områder sammenfatter vores oplevelser på stedet er tragikomisk)
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Se iøvrigt dette link, hvor et ophold i 60'erne beskrives


http://rejseliv.dk/en-stenbro-drengs-vildmarksliv


<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

Feriekolonien Sæbystrand

Kolonien Sæbystrand ligger i den nordlige udkant af Sæby, ca. 12 km syd for Frederikshavn. Huset er oprindelig opført som epidemihospital, men har været koloni siden 1934. Der er ca. 7 minutters gang fra kolonien til centrum, og kun ca. 200 meter til den mest pragtfulde badestrand, med hvide klitter og blåt badeflag.Sæby betyder byen ved havet, eller søbyen, og byen er indbegrebet af dansk købstadsidyl med livlig handelsgade og miljøer med gulkalkede huse, bindingsværk og stokroser. Her er kirke, egnsmuseum og glaspusteri, og den hyggelige fiskeri- og lystbådehavn byder både på fiskerestauranter og fiskeudsalg. Den nærliggende Sæbygård Skov er et oplagt mål for en frisk spadseretur.

Til Sæbystrands grund hører der en meget stor fodboldbane/græsbane, som kan bruges til alle mulige former for udendørs leg og spil, og der er også borde og bænke, så man kan sidde ude og spise, hvis vejret er til det. Koloniens beliggenhed, tæt på både strand, natur og by, gør Sæbystrand til en oplagt base for et vellykket ophold. Har man lyst til at tage på lidt længere udflugter, har Nordjylland desuden et væld af spændende attraktioner.

Kilde: Københavns Lærerforenings kolonier