BESÆTTELSESTIDEN 1940-45

 

4. Maj 1945 kl 2035 lød det i radioen fra BBC's danske redaktion, at de tyske tropper havde overgivet sig. Normalt sendte man den sene aftenudsendelse om aftenen kl 2030, men oplæseren Johannes G. Sørensen havde ikke modtaget budskabet, men han blev pludselig afbrudt i udsendelsen om at han skulle meddele tyskernes overgivelse. Det var iøvrigt samme Johannes G. Sørensen, som tilfældigt også læste budskabet op i Pressens radioavis den 9. April 1940 om tyskernes besættelse af Danmark.

spørgsmålet er så, er det den 4. Eller 5. Maj Danmark blev befriet ?

Ja, selve meddelelsen om tyskernes overgivelse skete den 4. Maj 1945 om aftenen, men den tyske kapitulation fandt først sted næste morgen kl 0800 - altså den 5. Maj 1945.

rent faktisk har vi så i virkeligheden 2 befrielsesdage, men det er den 4. Maj nogle mennesker stadig tænder stearinlys i vinduerne, idet man under besættelsen havde mørklægningsgardiner og således fejrede lysets genkomst med stearinlys.

Vi har stadig en del læsere, der som børn oplevede besættelsen.

 



 

Øverste billede viser budskabet fra Kongen den 9. april 1940.
Næste billede er fra Ryvangen, hvor elever fra skolen lagde blomsterhilsener.Personen der rager op i billedets venstre side er skoleinspektør Johannes Fosmark
og tidligere modstandsmand, som også havde været i KZ-lejr - derfor gik skolen meget op i at højtidligholde denne befrielsesdag

Nederste billeder er fra skolens blad 4. maj 1965.

vcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvvcv

Fra et Beskyttelsesrum, Degnestavnen 9

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Vidste du at i 1945 befandt der sig 44 flygtninge, som var evakueret med skib og sejlet op gennem Østersøen fra Østpreussen. Blandt flygtningene var familien Kattau fra Thiergart, Krs  Marineburg.

redaktøren har fundet denne lille notits på hjemmesiden:

http://wikimapia.org/2986151/da/Bispebjerg-Skole-Lager-44-from-1945-to-1949

vcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcvcv

august 1946 - skoleinspektør Rasmus Jørgensen i spidsen for politiets orkester, hvor skolen igen kan benyttes.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

 

 

 

 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1942/43
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tommy - årgang 1957 beretter:
1965 var jeg og Peter Prosberg årg. 1956 en del sammen. De 2 ejendomme på hjørnet af Tingskrivervej og Birkedommervej var adskilt med trådhegn. I gården på Birkedommervej hvor Peter boede var der et affaldsdepot til papir og her fandt jeg en dag 4 bøger med avisudklip, rationeringsmærker og flyveblade med "oprop" til det danske folk. Avisudklippene dækkede hele perioden under besættelsen. Desværre var en af bøgerne søbet ind i tjære.

Jeg tænker, at bøgerne er smidt ud i forbindelse med dødsfald. Jeg vil prøve at lægge nogle udklip ind på hjemmesiden ved lejlighed.

Her et foto fra en begivenhed i Holbæk i 2015, hvor tyske soldater optræder i originale uniformer. Iøvrigt en stor gruppe af tyskere fra forskellige delstater som optræder også på film.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Erna K. Hansen - årgang 1941 skriver:

 

 

Gik på Bispebjerg skole 1941-1951  1c kl.lærer Gudrun Mortensen f Madsen I.mellem a Henny Mathiesen +4/7 2006 næsten 100 år gl. 1950/51 overlærer Astrid Ranvig. Min klasse har oplevet at være elever på Bispebjerg Skole under og efter 2. Verdenskrig, oplevet at vores skole blev beslaglagt, med skolegang en tid i KFUM-Parken på Nøkkerosevej i flotte omgivelser, sad i magelige salonstole ved langt konferencebord, undervisning nogle timer dgl. Københavns politi brugte skolens biologilokale en kort periode.

 

Krigen oplevedes nogle gange på nært hold, den dybe alvor indså man senere.Når vi gik fra skole kunne vi opleve biler med tyskere komme kørende, så var det om at komme væk, bl a ind i opgangen ved Rosen Apoteket. 

Jeg boede nær Utterslev Mose, Ved Vigen 1, i dejlige omgivelser. 

Kun Kirsten Hansen og jeg fra c-klassen, boede med så lang afstand til skole. 

Også v Utterslev Mose oplevede jeg, at der lå tyskere.

Da fredsbudskabet fra London lød i radioen, løb jeg og legede på legepladsen for enden af vejen, det gik som en løbe-ild; Tyskerne har kapituleret, jeg ilede hjem, budskabet blev sendt i radioen gang på gang, det er noget, jeg altid vil huske: dunk dunk dunk og den stemme med ordene er printet i hukommelsen.

Senere om aftenen samledes en masse mennesker hos os, folk medbragte noget spiseligt, der blev snakket og jublet. Alle kom hinanden ved. 

Sporvognene dvs linie 16 kørte stopfyldte forbi på Frederiksborgvej.

10 mdr efter krigen havde vi en norsk pige fra Oslo på rekreation medbringende en tom kuffert. Min far var medarrangør i at skaffe indkvartering til en flok norske børn. Vera fik lov at deltage nogle gange i klassen.

Vera rejste hjem med kufferten fyldt med madvarer og tøj.

Vores skrædder oppe på Bjerget syede en flot frakke og kjoler til Vera, jeg var grøn af misundelse.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx  

Nedenstående er uddrag fra Agendaforening, Nord-Vest:

 

Nu er vi ved krydset Tomsgårdsvej-Frederiksborgvej 
 I en AAB-bebyggelse fra 1939 ligger Apoteket ROSEN 
Før skulle borgerne langt ind på Nørrebro for at købe medicin.
 Og før Apoteket kom i gang udarbejdede enhver grundejerforening i
området hvert år en udtalelse til kommunen, hvor de krævede etableringen af et lokalt apotek.
Diagonalt over for apoteket har vi
muren omkring Bispebjerg kirkegård.
Denne kirkegårdsmur, som strækker sig hele vejen
op langs
Skoleholdervej og vinkelret videre hen til indgangen
til Bispebjerg Kirkegård, blev opført under
besættelsen under 2. verdenskrig som et beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse, der ellers stod
i fare for at blivesendt til Tyskland for at arbejde
med våbenfremstilling.
 
 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Overskrift fra Dansk Sygeplejeråd:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

gangene under hospitalet. se mere på dsr.dk

 

Bispebjerg Hospital var under den tyske besættelse 1940-45 et knudepunkt for modstandsbevægelsen og flygtningetransporter. To af sygeplejerskerne modtog senere Røde Kors’ Florence Nightingalemedaljen for deres indsats. Det er den højeste hæder, en sygeplejerske kan få.

Da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940, opstod der gradvist en modstandsbevægelse, der i løbet af krigen blev stadig mere aktiv. Mange læger og sygeplejersker deltog, både som aktive modstandsfolk, men også med en humanitær indsats med at hjælpe sårede og hjælpe folk på flugt til det neutrale Sverige. Bispebjerg Hospital var velegnet på grund af det enorme tunnelsystem, hvor det var muligt at skjule aktiviteter som trykning af illegale blade og at skjule flygtninge.

 

Bispebjergs indsats er beskrevet i jubilæumsbogen, men her skal nævnes to af de mange sygeplejersker på Bispebjerg Hospital, der tog aktiv del i modstandsarbejdet.

 

Da tyskerne i 1943 besluttede at arrestere alle jødiske indbyggere i Danmark for at transportere dem til de tyske koncentrationslejre, startede den store redningsaktion for at skaffe så mange som muligt til Sverige. Bispebjerg Hospital blev en vigtig central for den store aktion.

 

Blandt nøglepersonerne i "centralen på Bispebjerg" var to sygeplejersker, Ellen Christensen og Vera Sander, begge dengang ansat på afd. A's operationsgang. I et par sygeplejerskeboliger på Charlotte Muncksvej holdt de styr på hvor mange personer, der ventede på at komme videre til Sverige, hvor de til enhver tid var på hospitalet, deres alder, legemlige og psykiske tilstand, transportruterne, biler, benzin og penge.

 

Mere end 1 million kroner blev modtaget og administreret på Charlotte Muncksvej i løbet af de første uger af oktober 1943, og ca. 2000 jødiske borgere passerede gennem hospitalet.



ARTIKEL FRA REGION HOVEDSTADEN

Aktiv modstand under Anden V​​erdenskrig

 

Den tyske besættelse fra 1940-45 har sat markant præg på Bispebjerg Hospitals historie. Af flere grunde blev sygehuset centrum for at behandle modstandsfolk, beskytte jøder og hjælpe med deres transport til Sverige.

I hospitalets kældre fik en række modstandsfolk ny identitet, bl.a. ved at deres sygejournaler blev ændret, så de blev svære at finde for tyskerne. Her blev det første nummer af modstandsbladet "Frit Danmark" trykt. Og da tyskerne i 1943 indledte en intensiv jagt på jøderne i København, blev mange skjult på hospitalet og deres flugt arrangeret på fantasifulde måder - f.eks. i form af et begravelsestog, der passerede de tyske soldater, uden at nogen fattede mistanke.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
 
Bispebjerg Skole


Måske husker du tavlen på væggen ind til gymnastiksalen for dræbte under Besættelsen 1940-1945.

Bendt Werge Christensen, 1926-1945;  

Kaj Holger Schiøth, 1921-1944

 

-------------------------------------------------

dansk politi i dagene efter frihedsbudskabet

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

BESÆTTELSEN

Erindringer fra en skoledrengs forældre skrevet af Bendt Nielsen – årgang 1951........

Mine erindringer om krigen bliver af gode grunde, hvad jeg har hørt, mine forældre har fortalt mig. Jeg er født i december 1944.

Min far havde sejlet nogle år inden krigen, og havde, når skibet lå til i tyske havne, oplevet nazismens hysteri. Han var bestemt ikke begejstret for det, han havde oplevet.

Min far talte ikke så meget om selve krigen, dog erindre jeg visse episoder, men det var selvfølgelig efter krigen.

 Der var familiesammenkomster min mor og far ikke deltog i, hvis nogle bestemte personer også var inviteret. Ikke fordi disse personer havde gjort noget kriminelt, men havde de haft en vis kontakt med tyske soldater, eller havde sympatiseret med nazi-partiet, så kom min far og mor ikke.

Én enkelt skuespiller, som ellers var rimelig populær, ville mine forældre heller ikke se i biografen.

I mange år ville min far ikke til Tyskland. Min fornemmelse var, at han ikke ønskede at høre det tyske sprog.

Efter en del år fortog det sig.

Én enkelt gang oplevede jeg som voksen, at min far reagerede temmelig voldsomt.

Jeg havde på min arbejdsplads talt med en pensioneret medarbejder med et specielt efternavn. Da han i sin tid tilfældigvis havde været på den samme arbejdsplads som min far, så nævnte jeg den pensionerede medarbejder for min far. Det var fanme ikke nogen succes. Også det havde relationer til, at denne person havde været rimelig aktiv nazist, også under krigen.

-Min kammerats far havde været politibetjent under krigen. Han var taget af tyskerne og været i koncentrationslejren Neuengamme. Han havde visse meen efter denne frygtelige oplevelse.

Der, hvor jeg boede, hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej, boede et stykke fra os en mand med kun én arm. Rygtet sagde, at han havde været med i Frikops Danmark, og var blevet invalideret på østfronten.

-Jeg kan huske kaffeerstatning Ricks og Danmark. Rationeringsmærkerne på forskellige vare, såsom kaffe, smør og sukker.

Jeg vil sige, at min families økonomi var vel som gennemsnittet af de mennesker, som boede på Bispebjerg. Alligevel var der noget, som formodentlig relaterede til krigen. En udpræget grad af påpasselighed med værdierne. Vi måtte ikke lade vandet løbe uden grund eller glemme at slukke lyset. Fik vi eksempelvis en ny sofa blev der lagt et gammelt tæppe, for at skåne betrækket. Efter mange år, når fjedrene stak op alle steder, så sofaen var umulig at sidde i, blev den kasseret, men betrækket var som nyt. Det var min fornemmelse, at det var noget, de havde de lært under krigen.

En jødisk familie vi lærte at kende, hvor mandens familie var blevet udslettet, havde en hel speciel historie.

Denne mand havde en hel del viden om Anders Lassen. Efter sigende er Anders Lassen den eneste dansker, som har fået Victoria Korset, idet han, som dansker, havde været i britisk tjeneste under krigen.

I mit barndomshjem havde vi altid lys i vinduet den 4. maj. En symbolsk handling, som var opstået efter årene under besættelsen, hvor mørklægningsgardiner var påbudt af besættelsesmagten, så engelske bombefly ikke kunne bombe København om natten. 

Jo, Anden verdenskrig har vel påvirket os, hvis forældre selv havde oplevet krigen. Krigens gru og besættelsestidens ofre er forfærdelig i sig selv. Det er vist i autentiskefilm og spillefilm..

Hvad der imidlertid påvirker mig i forbindelse med Anden verdenskrig, og kan gøre mig bekymret, er baggrunden for, at nazismen kunne opstå. At Tysklands fortvivlende sociale og økonomiske forhold efter Første verdenskrig kunne give grobund for politiker lede, fanatisme. Desuden fremme letkøbte fraser, skabe en skinger nationalisme, diktatur, racisme, og ønsket om en stærk mand.

Tankevækkende er det, at nazisterne fik magten i Tyskland i første omgang ved et demokratisk valg.

Påfaldende var det, at det tilsyneladende var normale mennesker, der så nazismen, som en gave til folket.

Efterfølgende blev det en brat opvågning.  

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Fra bogen af Johan Klinge Sørensen - født 1939:

Opvækst på Bispebjerg i 1940'erne og 1950'erne

Tyskerne havde lukket for vand og gas, så de voksne måtte hente vand til toiletterne i Utterslev Mose og koge det på spritapparat, før det blev brugt i husholdningen.

En aften begyndte tyskerne, at skyde op langs husrækkerne på Frederiksborgvej, og der blev placeret en kanon omkring det sted, hvor Bispebjerg bio lå.

En dag kom min mor hjem fra lægen ved rundkørslen Frederiksborgvej-Tuborgvej. Medens de havde siddet og ventet i konsulationen, var to mennesker blevet skudt i rundkørslen. Det havde skabt nervøsitet i venteværelset, da læge og sygepljerske skulle ned for at yde førstehjælp.

4. maj

Ude på Frederiksborgvej så vi en linje 16 på vej ind mod byen. Der var mennesker både uden på og inde i sporvognen

I tusmørket var der blevet tændt lys i vinduerne, rullegardinerne var fjernet, og vi mødte de første frihedskæmpere med armbind.