Her fortsætter vi med erindringer fra skoletiden

 

MEMORY LANE og NV-kvarteret
 
 


Redaktionen her på hjemmesiden følger op, der hvor NORDVEST AVISEN slap .



her er 2 gamle fotos fra Københavns Bymuseum. begge fotos er fra omkring 1910.
Det øverste billede er BRYGGERIET BISPEBJERG. Til venstre i billedet er smøgen - kaldet "Slagterstien". Bryggeriet lå på Frederiksborgvej nr. 51 - tæt på Bispevej.
Det nederste billede forestiller BISPEBJERG KRO, som lå på Frederiksborgvej 118 - lige overfor indgangen til Bispebjerg kirkegård.

Ole Andersen (søn af "sløjd" Andersen):

Hej Tommy

Jeg har lige vedhæftet nogle strøtanker og erindringer fra min skoletid.
Jeg vil senere gå på jagt efter mine forældre fotoalbums, hvor der måske også er et par biller. Jeg har selv deltaget på en skitur til Norge med Haugland og min far. Desuden lejrskole ved Nakkehoved fyr, hvor Schjerlig-Jensen lod os cykle alene af sted, mens han selv tog sin bil.
Dage i ZOO med sporvogne fra Tagensvej og direkte til Valby, hvor hver motorvogn havde to bivogne bagpå.

Jeg har lige forsøgt en gang at sende dig en kortere redegørelse over, hvad jeg har med Bispebjerg skole at gøre. Jeg ved desuden ikke, om i agter at sammensætte personprofiler for de forskellige klasser, men det kan vi vist altid tage op senere.

Min familie boede i Husum, hvor jeg naturligvis også blev indskrevet på den lokale skole ca. 50 meter fra vores gadedør. Her gik jeg i 1. klasse med 42 drenge, men var flere gange på hospitalet med operationer osv., så udbyttet af dette skoleår var meget begrænset. Det betød dog mindre, da jeg allerede havde lært at læse selv, da min ældre søster startede et par år før mig, så i stedet for ”Musebogen” dyrkede jeg nogle bøger om mit den gang store idol Albert Schweitzer og hans hospital i Lambarene i Afrika. Min dansklærer var fantastisk til at stimulere alle alligevel. Vores regnelærer var derimod en katastrofe, så inden 2. klasse startede, havde mine forældre fået mig flyttet til Bispebjerg, hvor jeg skulle have Dragsholt som dansk- og klasselærer.

Årene gik også med skøre ideer. Jeg husker engang, hvor en kvindelig vikar skulle overraskes to gange på to dage. Første gang havde en fra klassen 7-8 hvid mus med i en skotøjsæske, og musene blev sluppet løs i klasselokalet, der dengang var en af barakkerne bag musiklokalet. Dagen efter legede vi ånder med tryllerier, så da hun kom ind i mellemgangen foran lokalet, blev der udtalt trylleord som signal til at gulvlemmen løftede sig. Vikaren syntes trods alt, at denne ide var sjov, så der fulgte ingen straf med.

Andre gange var skolens gårdvagtsekspert Kruse ikke lige så nem at tackle. I den opdelte skolegård med piger og drenge hver for sig, er det lykkedes mig et par gange at erhverve mig eftersidning ved at spille fodbold med sammenkrøllet madpapir med stanniol omkring. Det var farligt og kunne smadre ruderne, og det betød mindre, at der sad fastskruede gitre foran. På samme måde nåede jeg ligeledes en sveder, da jeg i en gymnastiktime, hvor vi fik lov til at gå ind i salen medens de langsomme endnu klædte om, kom til at lave en konkurrence med klassens vægtløfter Torben Schmidt om, hver der kunne tage flest armbøjninger stående på hænder op ad ribben. Det kunne Kruse ikke tage, for hvad nu, hvis en af os faldt ned og slog hovedet/nakken?

Fra 6. klassetrin fik Dragsholt vist nok andre ekstra opgaver med administrationen, og vi skiftede klasselærer til Scherling-Jensen. Det var virkeligt et miljøskifte fra den autoritære altdominerende type til venligheden selv. Jeg tror, at alle nød dette skifte og de muligheder, som nu bød sig. I takt med, at vi blev ældre og fik denne menneskekender som klasselærer, blomstrede næsten alle op, og klassen udviklede sig til – for mit vedkommende – et fristed, hvor alt næsten kunne lade sig gøre.

I fritiden deltog en del drenge i vores egen fodboldtræning Ved Utterslev mose. Vi talte en del om, at starte vores egen klub ”Young Boys,” men et par stykker spillede i forvejen i Brønshøj på Rådvadvej, og jeg selv var en af gode i Husum Boldklub, og så var det sært at slippe disse kammerater, så det blev ved legen og tanken. Først senere dukkede Ekstra Bladets Skolefodbold op, og den stiftede jeg bekendtskab med det halve år, hvor jeg var ”på græs” fra seminariet, hvor jeg var en ydmyg assisten for Kruse. Så vidt jeg husker nåede holde tæt på kvartfinalen.

Årene gik og til sidst sluttede vi med et meget fint klassegennemsnit i næsten alle fag – dog undtaget fysik, hvor Hansen ikke rigtig fattede, når nogle saboterede hans forsøg, så de kiksede. Det skulle han så lige tænke over til næste time.

Hvis du har brug for mere, kan jeg godt bore dybere i hukommelsen og finde mange andre episoder, som har gjort dagene på bjerget interessante.

Ole Andersen årgang 1955 - indlæg 6. juni 2014

 XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

 

Bispebjerg Skole fra 1950 - 1955

Bispebjerg skole set fra Hovmestervej 41

 

Bispebjerg Skole set fra vores køkkenvindue. Her gik jeg fra 1950 til 1955. Det var en vinkelbygning hvor skolegården så lå. Skolen var opdelt i en drenge og pige afdeling og også med adskiller stregen til drengenes skolegård. Her var det altid en leg at blive trukket ind over stregen til drengegården. Så kom man til vægs ovre hos drengene og måtte stå der i hele frikvarteret. Når det ringede ind stillede man op klassevis og gik så stille op ad trappen og ind til klasselokalerne

Toiletterne var i gården og toilettet var et toilet uden vand, kun med et hul, hvor vandet så skyllede ud en gang imellem. Der lugtede altid af zoologisk have.

I første klasse havde jeg Ditte Andersen-Nexø til klasselærer. Hun var datter af forfatteren Martin Andersen-Nexø og hun var gift med overborgmester Sørensens søn. Klassen opførte lidt skuespil, og her mødte overborgmesteren op og sad på første række i gymnastiksalen. Jeg var mælkebøtte og sagde verset:

”Ja, ja jeg spørg’ ingen om forlov, jeg ta’r min plads i solen. På mark og eng ved sø og skov, tæt op af martsviolen”.

Bagefter sang jeg:

1.  En stork fløj hjemad med en ål, og Jens og Peter gav et skrål, da ålen ud af næbet for. De fik den fat og hjem til mor, og tænkte begge: gode Gud, var vi en gang set sådan ud.

 2. Til mormor næste dag de gik, og kan du tænke hvad vi fik, i går af storken Bedstemor. Hvad fik I da? En lillebror? En lille ja, og ved du hvad? Vi spiste ham til middagsmad.

Vi fik ikke lært at læse, så jeg kunne først læse lidt, da jeg gik i 3. klasse og det var ved hjælp af Anders And. I det hele taget havde jeg svært i dansktimerne, da jeg havde svært ved at stave.

I 3. klasse fik vi fru Jelshøj til klasseklarer, jeg ved ikke hvilken skole Fru Andersen-Nexø flyttede til

I første og anden klasse skulle vi spise frokost i kælderen på skolen, hvor der var en spisesal, der lugtede. Puh! Vi fik også en mad de kaldte for Papegøjemaden, og vi fik at vide det var marcipan, men det var fiskefrikadelle. Jeg kunne simpelthen ikke få den ned, så det endte med, at farmor kom og hentede mig de dage vi fik dem, og kom så ned i kælderen og hentede mig, så jeg blev fri for at spise den.  Jeg kan ikke huske hvor længe vi fik madpakker på skolen, men ofte lå der madpakker omkring skolen, smidt af børn på vej hjem fra skole.

Vi fik også mælk på skolen. Jeg kunne ikke tåle mælken, så jeg blev med lægeattest fritaget. Jeg måtte ikke ha vand med, til at skylde maden ned med. Ikke sært jeg altid gik rundt med ondt i maven. Jeg var meget tyndt, og hvert år når jeg var ved skolelægen fik jeg at vide, at jeg var for tynd, og at man ville sende mig til opfedning på en svagbørnskoloni. Min mor fik at vide at jeg skulle ha havregrød om morgenen, med det resultat jeg kastede op, hvortil lægen sagde, så måtte hun jo bare gi mig det jeg havde kastet op! Heldigvis var mor klogere, så jeg drak en blanding af piskefløde og kærnemælk hver dag, men var stadig tynd. Om morgenen fik jeg også æggesnapsmed friskpresset appelsinsaft. Appelsinerne var dengang sure, så de blev spist halvt overskåret med en sukkerknald i midten, som man så sugede saften igennem.

 Jeg gik i fritidshjemmet på Landfogedvej fra 1.-3. klasse. Jeg gik i skole om eftermiddagen. Det gjorde jeg, fordi der var så mange børn, at børn i de små klasser var delt i formiddags- og eftermiddagshold. De betød så, at vi ikke var så mange i fritidshjemmet om formiddagen, og derfor blev lidt forkælede. Jeg kan huske der kom en Lego mand med en stor kasse med rødt skydelåg med legoklodser. Den fik så lov til at sidde at lege med om formiddagen

Jeg kunne se over til Fritidshjemmet fra vores stuevindue. Foran kan man se skolens idrætsplads, der lå på den anden side af Hovmestervej, og var en dejlig grøn plads for beboerne i området. Mågerne elskede også at overnatte på græsplænen, så hver morgen blev man vækket af mågernes skrigen . I mange år havde vi mørklægnings rullegardiner hængende i vinduerne, så kunne man om morgenen høre på mågerne, at nu var det ved at blive lyst.

En dag da farmor kom og hentede mig efter skole, det var i dec. 1951, fortalte hun om Kaptajn Carlsens Flying Enterprise skib, der var ved at synke, men at kaptajnen stadig var på skibet. Han blev reddet og kort tid efter gik skibet ned

I klasselokalet hvor vi kun var piger, sad vi i tre rækker. Vinduesrækken, midter-og dørrækken. Vi sad ved pulke to og to. Pulkene stod tæt sammen bag hinanden, så tæt, at man kunne skubbe til pladen, man kunne sætte fødderne på, hvis den var slået op, og som gav et kæmpe brag til stor morskab, og skæld ud.

 Vi sad også og plukkede uld af trøjen af den der sad foran. Så blev det lagt ind i bogen. Det kunne blive rigtig flot.

Gamle kladdehæfter blev foldet lodret, hvor der så blev lagt glansbilleder ind, som vi byttede med hinanden.

Når læren kom ind i klasselokalet skulle vi alle rejse os op, og sætte os når der blev givet tilladelse. Når vi skulle høres i lektien, skulle vi rejse os og fremføre stoffet. Vi sagde De og hr, fru og frøken samt efternavnet.

I pulken var der et hul, hvor den uddelte blækflaske blev sat ned. Vi havde selv penneskaftet i penalhuset og Christians den X’s penne i et lille etui i penalhuset. Det endte altid med man havde blæk på alle fingrene

I kristendomskundskab fik vi udleveret små kladdehæfter, hvor vi skulle skrive salmevers i og bagefter dekorere siden.

Til sang satte vi en gang et viskelæder ind under pedalen på klaveret. Det blev ikke modtaget positivt. Jeg tror vi var inspireret af Far til Fire filmene, som var meget populære og som vi så i Bispebjerg Bio.

1 gang om året kom hele skolen i Zoo. Vi kørte i sporvogn dertil og i dagens anledning var der 3 vogne på sporvognen, og når vi kom til Nørrebro Station, stod vognstyren ud, skiftede spor med den metaldims ved sporene, og tog stangen fra den ene ledning til en anden. Det var noget af en kunststykke og stå med snoren og balancere stangen på plads på køreledningen. Normalt kørte sporvognen ikke den dag, så det var en fest at køre med sporvognen lige til Zoo, hvor vi altid havde en rigtig god dag. Et år da jeg drak af flasken med sodavand, havde jeg ikke opdaget hvepsen og blev stukket i munden. Jeg kom til samaritten, men jeg hævede ikke så meget.

Alle børn blev calmette vaccineret mod tuberkulose og ofte fik man nogle ordentlige ar. Jeg var en af de heldige, der kun fik et lille ar. På skolen kom der en vogn med udstyr til at gennemlysning. Så kom vi ind en efter en i vognen, og skulle ta armene om på ryggen og lægge hagen i en bøjle og stå helt stille, mens man blev gennemlyst. Vi fik nogle gange en indsprøjtning, som skulle hæve, for at se at man ikke var smittet

I 1953 kom den store polio epidemi, hvor mange børn døde eller blev lammede. Det var en lidt uhyggelig tid, for man vidste om man ville blive smittet. Den logerende der boede hos os, var sygeplejerske på Blegdamshospitalet, hvor de polioramte blev indlagt. Det var en travl tid, og jeg kan huske hende fortælle om, hvordan børn der var blevet lamme i armene, fik lært at bruge fødderne, så de kunne pille æg med tæerne

Jeg syntes det var sjovt at regne, og det var med hjælp af gode regnekarakterer jeg kom i eksamensmellem.

I 5. klasse skulle vi til Mellemskoleprøve, hvor der var et krav til karakterne var afgørende for om man kunne komme i mellemskolen (den boglige linje) De andre kunne komme i Fri mellem, her var undervisningen lagt an på praktisk undervisning, og man af den der ville være håndværkere valgte den linje. De kunne dog altid komme i mellemskolen, ved at gå et år tilbage på klassetrinnet.

 

På Bispebjergskole var der to 5. klasser, og de skulle kun ha 1 første eksamensmellemskole klasse, så jeg begyndte efter sommerferien i 1955 på Grundtvigsskolen, hvilket absolut var til det bedre. Det var en meget nyere skole, Bispebjerg var fra 1912, og det hele var mere moderne. Der var fælles skolegård og en helt anden ånd. Så tak til Bispebjerg Skole, for at sende mig til Grundtvigsskolen, hvor jeg fik realeksamen i 1960. Klassen mødes en gang om året, hvor en af dem, Grethe Jørgensen også startede på Bispebjerg Skole i 1950.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Michael (Pedersen) Milting årgang 1960 skriver:

Jeg gik på Bispebjerg Skole i 3 år fra 8. til 10. klasse.

I 8. klasse., som var en ren drengeklasse havde vi Hr. Nymann-Eriksen som regnelærer (røg altid cigarer), og så vidt jeg husker Fru Dragsholt som klasselærer og havde hende i fagene dansk og tysk.

I 9. og 10. klasse havde vi Marieth Petersen som klasselærer med klasselokale i de gamle barakker. Endvidere havde vi Jørgen Namensen til orientering m.v. – en usædvanlig og udadvendt lærer, som stadig huskes. Mogens Kruuse til regning m.m., og kan det passe vi havde en lærer ved navn Helga ?/måske engelsklærer, som i timerne drak kærnemælk og røg rocky mountain ?

Endelig kan jeg oplyse om, at jeg gik på Grundtvigskolen fra 1. til 3. klasse – som jeg også har bidraget med til hjemmesiden/ forvaltet af Poul Erik Waldhauer

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Jeg hedder Peer Marius Pedersen født i 1944 og boede på Mesterstien i hele min barndom. Jeg har fundet denne historie frem, den er skrevet for flere år siden i mine private barndomserindringer men må gerne gengives på jeres hjemmeside. Billederne er klassebilleder fra Utterslev skole med klasselærer Jepsen.

7 år gammel i 1951, var det tid til at begynde i skole, det blev Utterslev skole der med sine træbygninger og klasser op til 5 klasse blev starten på min skolegang.

Min første skolebog, Ole Bole, samt de 30 klassekammerater, vi var 31 i klassen, fik en start jeg aldrig glemmer. Klasselæreren, Jepsen, var meget social og gjorde meget for at få alle med, dette betød at jeg ofte sad bagerst i klassen i den sidste time sammen med de elever der havde det svært, jeg blev sat til at lære mine jævnaldrende at skrive og stave. Stort var det da vores klasselærer, Jepsen, købte sig en ny motorcykel, hele klassen var ude ved skoleporten for at se den nye Java motorcykel.

At lære at skrive med pen og blæk var ikke let, et penneskaft og en god spids pen var absolut nødvendig hvis man skulle lære at skrive pænt og ikke klatte for meget. Blækket, vi skulle skrive med kom læreren med i en stor flaske og hældte op i blækhuset så meget som han mente vi skulle bruge. Diktater og blækregning lavet med pen og blæk var nogle af de opgaver vi var mindst glade for. 

Skolen var delt op i drenge og pige klasser. Når der blev ringet ind til time stillede alle op klassevis 2+2 i geledder, gik ind når gårdvagten gav lov, en klasse af gangen. Det var bare om at stå pænt uden at snakke ellers kunne der vanke en på siden af hovedet af gårdvagten. En af de meget populære lege i frikvarteret var kuglespil. En kunne have medbragt en skotøjsæske hvor der var huller af forskellig størrelse, det gav point at trille kuglerne ind i hullerne, flere point des mindre hullerne var. Blandt pigerne, jeg havde også nogle, var hønseringe meget populære.

I spisefrikvarteret fik vi en kvart mælk og 4 stk. smørrebrød, alle fik gratis mad og det var muligt at få ekstra mælk og ekstramadderne var syltetøjsmadder, det var små kaloriebomber men det kunne de fleste også tåle. Levestandarden var ikke særlig høj og mange var stadig uden arbejde efter krigen. En af de ting der berørte og harmede mig, lige fra første klasse, var når en af lærerne kom ind i klassen midt i en time og meddelte at han ville vide hvilken størrelse den eller den elev brugte i sko da han havde fået nogle strømper til udlevering til de børn der ikke havde det økonomisk godt hjemme. Børnenes kontor udleverede tøj til børnene før sommerferien og Julemad op til jul.

Oluf, en dreng i vores klasse, der fik denne hjælp, havde en far der var hjælper ved en kokshandler, han bar de store sække med koks ned i folks kældre, når de havde købt koks til kakkelovnen. Jeg besøgte ham og oplevede at han og broderen ikke spiste sammen med forældrene men kun fik det der blev til rest når far, der havde det hårde arbejde, havde spist det han kunne.

En sanglærer vi havde, mente ikke vi måtte spise og drikke før hendes sangtimer, så det var en stor fornøjelse at gå ned til den dame der bestyrede spisekælderen, få et par syltetøjsmadder og ekstra mælk umiddelbart før sangtimen, når sanglæreren opdagede dette vankede der, som hvis vi ikke sad ret op under sangen en eller flere med violinbuen, hun slog ikke, nej hun stak den ind i ryggen, så kunne det nok være vi kom til at sidde rigtigt.

Hun anbefalede også at jeg skulle til optagelsesprøve til Københavns sangskole, hvor jeg ikke blev optaget. Jeg startede også på at spille blokfløjte, hvilket jeg havde megen glæde af i 3 år. Musiklærerinden Frk. Næhr underviste på Bispebjerg skole og havde hvert år en afslutning i Hornung og Møllers Sal i København, hvor jeg blev klædt i de fineste mørke bukser og hvid skjorte samt butterfly. I 1954 spillede jeg Vuggesang af J. Brams til koncerten.    

8 år gammel skulle jeg på feriekoloni med Københavns kommune, sikkert fordi min mor var blevet meget syg af ledegigt fik jeg tilbudt et sådant ophold. Efter få dage på kolonien i Æbeltoft fik jeg hjemve og skrev til mine forældre at jeg ville hjem men da de nogle få dage senere kontaktede lejeren var jeg kommet på bedre tanker. Da vi ankom til hovedbanegården efter opholdet blev jeg hentet af min moder og lillebror, vi kørte i Taxa hjem igennem byen. Jeg fortalte min moder om en skets der var blevet opført en dag på lejeren, en lærer var kravlet ind under et bord med et lagen der nåede helt ned til gulvet og en anden lærer sagde en formel der kunne gøre ham yngre, da han havde sagt denne kom et barn ud under bordet og sagde” Moar jeg skal tisse” jeg må have talt meget højt, vi sad på bagsædet af bilen, og da jeg sagde dette kastede chaufføren bilen ind til siden og sagde at vi skulle skynde os ud, da han fik sammenhængen kunne vi køre videre.

Igennem flere år var jeg tilmeldt Gabriel Jensens ferieudflugter, det var udflugter i skole sommerferien for børn fra Københavns kommune der havde behov for at komme ud i naturen i sommerferien, mange forældre havde ikke penge eller fri til at tage på ferie med deres børn.

Vi børn der var tilmeldt denne ordning fik et kort med et nummer på og kunne så i avisen læse hvilke numre og børn der skulle med nogle lærere til stranden eller på andre en dages udflugter, en 3 – 4 gange i sommerferien.

Hvert år arrangerede kommunen en tur til Københavns Zoologisk have, turen derind og tilbage foregik med sporvogn, vi mødte ved Bispebjerg skole hvor vi blev hentet af flere sporvogne bestående af en motorvogn og 2 bivogne, der var mange af disse vogntog og for mig var det meget imponerende.

Skolebiblioteket var et sted jeg kom meget, jeg læste næsten alt jeg kunne komme i nærheden af, en af mine ynglings forfattere var Niels Chr. Vestergaard, med F.eks. Klit Per bøgerne. Udvalget på skolebiblioteket blev snart for lille så folkebiblioteket ved Brønshøj torv besøgte jeg også flittigt.

I femte klasse skulle vi til prøve, vi skulle bestå en prøve for at se om vi kunne fortsætte i mellemskolen eller skulle i det der blev kaldt fri mellem. Jeg bestod prøven og kunne så komme i mellemskolen men min moder var af den opfattelse at det var jeg alt for doven til så det ville hun ikke have. Jeg var både gal og ked af dette, den dag fik tårerne frit løb.

Fra 6. klasse skulle vi gå på Bispebjerg skole, her startede jeg også, det var ikke nogen stor overraskelse at skolen var delt i en pige og en drengeafdeling og at al fraternisering imellem kønnene straffedes hårdt. Lærervagterne i drengegården og i pigegården havde et skarpt øje på den hvide streg der delte gården i to dele og kom vi for tæt til stregen var gårdvagten der straks. Dette og hvis vi kom for sent i skole blev straffet med en lussing eller en svedetime. Kl.8,00 skulle vi møde i skole. Kl.8,00 blev porten lukket og først lukket op igen når alle klasser havde fået lov til at gå op i klasseværelserne, alle klasser var lejnet op i snorlige rækker 2+2 og først når alle stod stille, uden at snakke, fik de tilladelse til at gå op klassevis, de der ikke kunne stå stille, eller snakkede, blev sat op til væggen for senere afstraffelse. De der var kommet for sent til skole blev lukket ind i skolegården når alle klasserne var gået op, de skulle gå hen til væggen, hvor de der også skulle afstraffes stod. Nogle lærere lod derefter straffegeleddet gå op til afstraffelse hos de respektive lærere i klassen men vi havde også en der forlangte at alle elever skulle stå med front mod væggen, hvor der var fastgjort en langbænk til. Han var meget lille så han stod op på bænken, gik hen langs eleverne og stak dem alle en lussing hvorefter de blev sendt op til endnu en, for at komme for sent til timen.

Vi sad ved skoleborde der var sammensat af en bænk og et bord til 2 elever, bænken havde en fod plade der kunne slås op og i bordet var et hul til blækhus. Når vi blev trætte af at høre på læreren var det en stor fornøjelse at løfte fod pladen med fødderne og lade den falde ned med et brag, til stor irritation for læreren der oftest ikke kunne høre hvor larmen var kommet fra, han lærte dog hurtigt hvem der hurtigst blev træt af at høre på ham og som havde opgivet at følge med i timen. Klasselæreren, Hr. Hesselholt, var en meget lille ældre mand og kateteret han sad ved var meget højt, hans stol var også meget høj, han tog fat i sædet og i kateteret, når han skulle sidde på stolen, så sprang han op på denne. Fra sin plads kunne han se ned over os, han slog aldrig men var omgivet af en respekt der var helt speciel.

Gymnastikken var ikke min stærke side, her var mine præstationer meget små og når vi skulle spille fodbold på gymnastikanlægget, der lå udenfor skolen, imellem nogle boligblokke, stod jeg altid tilbage efter at der var blevet valgt de 2 nødvendige hold og når læreren tildelte mig en plads på et af holdene var det altid under flere protester fra mine skolekammerater.

Efter disse gymnastik timer skulle vi i bad, her var kun koldt vand i hanerne og under bruseren og afvaskningen foregik med træuld, der kradsede fælt.

I flere år kom jeg i en Drengeklub stiftet af kirketjeneren i Utterslev kirke, ikke særlig stabilt men det lykkedes mig at komme med i redaktionen på et blad, Drengebladet, lavet på stencil, en i dag ukendt metode til bladfremstilling. 

Denne drengeklub arrangerede hvert år en sommerlejr hvor jeg deltog et par gange. Vi kørte med toget ud og hjem. En af disse lejre var i Aalbæk imellem Frederikshavn og Skagen, her startede hver dag med at vi rejste Dannebrogs flaget, alle var stillet op rundt om flagstangen og sang flaget til tops. Ved solnedgang stod vi der igen og sang flaget ned. Da jeg ikke var vild med den vilde leg som det ofte udviklede sig til når så mange Københavner drenge var samlet fandt jeg en ven og legekammerat i en lokal dreng fra en bondegård lige i nærheden, her lærte jeg meget om husdyr og det at leve på landet. Da vi skulle rejse hjem fik jeg af moderen en stor madpakke med, hun stod i køkkenet og smurte maden og gav mig pakken da jeg gik for sidste gang. Stor var min overraskelse da jeg åbnede pakken, jeg havde fået et stort stykke ost med i stedet for maden.

13 år gammel meldte jeg mig til et ungdomsskole kursus i elektronik og fik her lov til at bygge et krystalapparat, så kunne jeg høre radio i høretelefonerne, når jeg altså kunne få den til at virke.

Da jeg skulle ud af skolen fra 8. klasse kom min klasselærer Hr. Hesselholt, til mig og fortalte at jeg skulle tage noget pænt tøj på til afslutningen da jeg skulle op og modtage en flidspræmie. Jeg fortalte ham at jeg ikke havde gjort mig fortjent til denne og syntes at skolen hellere skulle give den til en af de andre elever som jeg vidste ikke havde klaret sig særligt godt men havde været meget flittig for at nå dertil hvor han var nu. Efter denne samtale blev flidspræmien ændret til en boggave som tilfaldt 10 elever der blev udvalgt af lærerne på skolen, jeg fik en af disse bøger.               

Rigtigt er det at jeg havde mange gøremål ud over skolen så det var nok ikke lektierne der optog mig mest. Jeg startede tidligt, 10 år, med at hjælpe til i ismejeriet hos Madsen. Jeg ordnede flasker, gik ud med varer og hver uge når de kunder der havde svært ved at betale deres regninger, fik løn, blev jeg sendt rundt for at få så mange penge ind som det var muligt. Nogle havde en gæld på både 30 og 40 kroner og det var ofte at jeg fik et afdrag på 2 til 5 kr. af gælden, når jeg så kom igen i næste uge var gælden igen oppe på det samme beløb.

2 gange om ugen kom isbilen med isblokke til isskabet der rummede mælk og andre kølevarer, smør og fedt fik vi i dritler med 50 kg i hver, det stod fremme ved  disken, så pakkede ekspedienten det smør og fedt folk ønskede at købe, ind i papir.

Når isblokkene blev leveret målte de ca. 25 gange 25 Cm. og var 1 meter lange og udenfor butikken

blev der lagt 10/15 stk. af disse, som jeg med en ishakke delte i 4 stykker og kørte ud til de familier der havde isskab hjemme.        

For at komme rundt til kunderne måtte jeg køre på en Long John cykel med lad, den kunne være meget tung, særligt hvis kunderne skulle have en hel kasse øl, det var en trækasse med 50 flasker i.

At bære varerne op på 2-3 sal var en tung sag for en dreng på 10 år og jeg måtte holde mange pauser på vejen op. Jeg kørte også jævnligt ned til mejeriet Enigheden for at hente mælk, hvis mælkebilens leverancer ikke slog til.

Da jeg begynde at tjene penge, jeg fik meget lidt for arbejdet i ismejeriet, forlangte min moder at jeg skulle betale for kost og logi hjemme, dog ville hun gerne lave en aftale, hvis jeg satte halvdelen af det jeg tjente ind på en sparekassebog, skulle jeg ikke betale hjemme. Denne aftale betød at jeg blev en holden mand med penge på kontoen. Pengene skulle jeg have mine forældres tilladelse til at bruge af.