Fotoalbum


Her p.t. ældste foto af skolegården




John Jensen, årgang 1962 har sendt os foto suppleret med følgende:
Bispebjergskole taget fra altanen, Hovmestervej 37,4.sal.
Må være fra begyndelsen af halvfjerdserne eller lidt senere. Længen med gymnastiksalene, sløjd- og musiklokale m.m. og inspektørens bolig oppe i højre side. Der er kommet forskellige farver på stolperne til cykelskurerne, "kunst" over vandposten og legeredskaber i skolegården. Én af træbarakkernes tag kan ses i nederste venstre hjørne. Op ad gavlen med vandposten spillede vi af og til i frikvartererne med de hårde "James Bond" bolde, der kom frem i midt 60'erne. Nogle gange hoppede de helt ud på Hovmestervej!  



Her ses en lille men vigtig del af skolegården: Den grønne væg ud mod Frederiksborgvej - hvor der var korporlig afstraffelse efter hvert frikvarter.
Skolegården var stedet, hvor man skulle opholde sig i alle frikvartererne. I de første mange år af vores skoletid, var skolegården delt i en "drengeafdeling" og en "pigeafdeling", markeret med en hvid streg. Overtrådte man den hvide streg, var der kontant afregning i form af en lussing enten på stedet eller efter frikvarterets ophør ved den "grønne" væg. Men også andre "lovovertrædelser" blev straffet korporligt på stedet eller ved ''den grønne væg". En af de mest frygtede gårdvagter var Bendt 'Gokke' Jensen. Han forsømte sjælden en lejlighed for at uddele en yderst kvalificeret lussing. Af andre gårdvagter husker jeg Mogens Kruse.

Steffen årgang 1957


I de første af mine skoleår kunne man risikere at møde en lukket skoleport, hvis man kom for sent og så var det op til viceskoleinspektøren til en "kammeratlig samtale".
I skolegården, som var delt af en hvid streg, var hovedreglen den, at der var 2 gårdvagter -henholdsvis en kvindelig og mandlig lærer, som gik frem og tilbage langs stregen og talte sammen alt imens de holdt en fløjte mellem hænderne på ryggen.
Jeg husker vi havde en mandlig vikar - høj slank, mørkhåret med mørk overfrakke, som vi drillede - troede vi, for når vi kastede en 1-øre samlede han den hurtigt op med ordene: "mange bække små - gør en stor å".
Det var ikke tilladt piger og drenge at tale sammen.
De små drenge eller piger legede tag-fat, byttede glansbilleder eller frimærker samlede hønseringe. At hinke
var også populært hos pigerne. Man hinkede på et ben og skulle så skubbe hinkestenen til næste rude aftegnet med kridt med f.eks. felter fra 1 til 9. Ja, pigerne havde flittigt gang i sjippetovet alt i mens drengene så på - måske i håbet om at nederdelen løftede sig en smule.
Da vi kom i puberteten, stod vi i pæn afstand ved stregen og udvalgte de piger, som vi syntes så godt ud. Nogle rødmede, når et pigenavn blev nævnt, mens andre strålede ved tanken om "nærkontakt" eller hvis et kærestebrev blev offentliggjort og pigerne måske kiggede mens de gik arm i arm.
Mange af os drenge var til fodbold og en papirskugle fra madpakken udgjorde bolden - det var dog strafbart, da al boldspil i skolegården var forbudt.
Der var mange som tog sig en cigaret og forduftede ned på toiletterne ved sløjdlokalet, men det var naturligvis strengt forbudt. Det var selvfølgelig også her diverse skrifter på dørene kunne opleves med slogans og div. kærester.
Straffen var en tur hen til "den grønne væg", hvor man så afventede sin straf ofte udført af vores viceskoleinspektør Jørgen Hansen - en stor mand i gråt jakkesæt og blåt slips og med store ører -deraf navnet "flæskeøre". Han havde sin helt egen specialitet: man blev nærmest hejst op, når han tog fat i hårene ved tindingen med sin ene hånd og når man så stod der på tæer som en anden balletdanser, gav han slip og på vej ned på fodballerne bragede hans anden hånd - en stor lab - ind på kinden.
Når klokken ringede var frikvarteret slut og man skulle stille op på række klassevis alt imens gymnastik -og geografilærer Mogens kruse stillede sig op på den grønne bænk monteret på den lysebrune pudsede facade. Her stod han - lille mand med høj stemmeføring og dirigerede os drenge med militær præcision ind på række og med den skinnende fløjte med det gule bånd, pustede han som en vild, hvis han lige ville markere sig. Jeg husker "Sputkai" Kai Nielsen, som havde sin yndlingssang "sweet nothin's" med Brenda Lee. Det var opmuntrende at høre ham stå der i rækken, mens han stille sang de 2 ord igen og igen inden man gik til klasselokalet for derefter  at hænge ud af vinduerne for at betragte afstraffelsen ved "den grønne væg" , og hvor synderne med synlig rødmen på kinden bagefter tog plads i klasselokalet.
En mere mild straf var en eftersidning, hvor man måske skrev de samme ord i et skrivehæfte rigtig mange gange, sådan bare for at fordrive tiden. Eftersidningen kunne ofte foregå i hr. Rosenholms bibliotek, hvor der var adgang for alle andre med spil, lektier m.m.
I 1962/63 blev den forhadte streg nedlagt og enkelte lege med redskab blev accepteret bl.a. spillede pigerne bold med ordene: " Karen Maren Mette Bum...Odense, Bogense, Middelfat Bum". Hulahopring blev meget populært hos pigerne hvor man med "livet" som indsats skulle holde kan i ringen med vuggende bevægelser. Ja, og hvis man var særlig dygtig så var det med 2 ringe.
Indimellem startede nogle drenge en intern slåskamp eller kastede med vand fra de opstillede granitkar med bronzehaner. Drengene spillede "terre" med hvide marmorkugler, hvor man f.eks. skulle samle 4 terninger op, mens den 5. terning hang i luften. En kunst med terningerne kunne også være at kaste terningerne op og vende håndfladen og holde terningerne mellem fingerne.
I en periode var leg med en yo-yo lavet i træ med et stykke garn meget populært. Du husker måske navnet "frikadellens flugt over plankeværket". Andre igen kunne kunsten med fingerne og lave diverse geometriske figurer med tyndt sejlgarn. Spil med lerkugler var også populært. Selv havde jeg lavet en papkasse med huller, som blev stillet op ad den "grønne væg". Over hvert hul i papkassen var skrevet et tal og fik man sin kugle igennem var gevinsten tallet over hullet.. Ellers spillede vi "nærmest til væg", hvor den der kom nærmest væggen med lerkuglen -vandt hel puljen.
Enkelte blev moppet uden at lærerne udviste pædagogisk forståelse og kom den stakkels dreng til undsætning !
Samtidig med nedlæggelse af den "forhadte streg" gætter jeg på, at afgangsklasserne fik mulighed for at forlade skolen i det store frikvarter. Det krævede dog en særlig tilladelse fra skolen med mindre du havde en seddel med hjemmefra underskrevet af far eller mor. Husker i realklassen, at højst 2 fik lov til at gå til bageren overfor skolen for at købe vandkringle.
KIG under SKOLENYT og læs om stregen i skolegården af Johs. Fosmark.

Tommy årgang 1957


Angående stregen, der adskilte skolegården i den pige- og drenge afdeling skriver Erna K. Rasmussen, årgang 1941 følgende:

Kære Steffen

  Der var ingen adskillelse, jeg husker ikke, om den hvide streg var der, da jeg startede i 1. klasse i 1941, men i 75 års JubilæumsPosten, Bispebjerg Skole April 1987 

(fosidetekst v inspektør Niels Jørgen Nørgaard),  Lokal Tryk-Holbæk

er der foto af en klasse fra 1920'   erne, der står, at der var et rækværk, som kan anes på foto.

Dette plankeværk skrev en 80 årig elev Valborg Birch, om i avisen fra 24/3 1987, hun startede 1914 i 2.kl på Bisp Skole. 

 

Nord-Vest Avisen tirs 24/31987 & tirsdag 7. april 1987 havde artikler om festen og skolen

 Tekst v Lene Stærbo, Fotos v Kim Larsen

 

Pudsigt med den magiske hvide stribe, da vi kom i realen, måtte vi gerne være overalt i gården 

Real-året blev et godt år, vi blev regnet som "næsten voksne" og vi fik et livslangt venskab, med fornøjelige sammenkomster, sidst i 2011. Men man mærker, at det bliver sværere nu, mange runder de 80 i år nogle af "drengene" fyldte sidste år. Vi er nogle, der holder liv i mails, så vi kan følge hverdagslivet, herligt. 

 

Der er  fotos og artikler om min klasse, realv  i Jub.Avisen

Mon ikke nogen af jer har den jub.'s avis, den var godt lavet. 

Det var kedeligt, at vores skole ikke kunne fort sætte, så  havde der helt sikkert været mange

fra min kl og øvrige kl med til 100 års dagen. 

 


BISPEBJERG SKOLE BYGGES

Her de første optegnelser af skolebygningerne - der findes flere

Tegninger af skoler - Registrering

VI F Bis Bispebjerg skole

Nr: VI F Bis 1910 /22 Signatur: VI F Bis År (motiv): 1910 År (produceret): 1910

Titel: Kommuneskolen i Utterslev ved Frederiksborgvejen

Beskrivelse: Bispebjerg Skole. Opstalt og snit af overdækket vandkumme; opstalt af plankeværk med port; opstalt af stakit med port og ganglåge; opstalt og snit af parti af overdækket legeplads; snit, facade og grundplan af tegnekontor; situationsplan af skolebygning, inspektørbolig, gymnastikbygning, overdækkede legepladser og overdækket vandkumme med mere

målestok:1:144 størrelse (motiv): størrelse (papir): 68 x 94,5 cm
udført af: Carl Thonning
udførelse: Tryk og blyant på papir
proveniens: Stadsarkitektens Direktorat Stadsarkitektnr.: 1009-10
restaurering: Repareret med tape [14/09/2004.JF]
type: Grundplan, snit, facader og situationsplan format: Kortskuffe

Anmærkninger: [Forslag A.] [Påstemplet og påskrevet:] Stadsarchitektens Kontor Bygn. A.61 Mappe II. [Påstemplet og påskrevet:] Arkiv Stadsarkitektens Direktorat Afdl. A Nr. [51 Skab 3]. [Etiketteret:] Original

ejendomsnavn: Bispebjerg Skole adresse: Frederiksborgvej 107, 2400 København NV
kvarter: Utterslev Matr.nr: 286
Beliggenhed: Stadskonduktør kort-nr: 13 B2 B3 Tj 157.1

91/1981

Materialet skal benyttes på Stadsarkivets læsesal.

Reserver


BISPEBJERG SKOLE i fremtiden ??

Jeg har fundet en hjemmeside
http://clausnebelin.com


som har givet sit bidrag til total ændring af skolens udseende - kort sagt nedrivning af skolen og opbygning af en moderne skole.

På billedet ser du en model
af forslaget, som er en bygning i 2 plan.
I bunden af billedet ser du til venstre Storgården og modsatte hjørne Tingskrivervej/Hovmestervej. I baggrunden ser du så Frederiksborgvej
.

Er man til nostalgien, så skal bygningen vel stort set bevares og er man til fremskridtet, så skal der ske nogle radikale ændringer. Hvad resultatet bliver må tiden vise
!

Tommy

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Her en artikel fra
BRUG FOLKESKOLEN Sammen med mig
Artiklen er lavet under byggeriet af den nye Tagensbo skole

Forældre laver Folkekøkken

Engagerede forældre fra Tagensbo skole søgte og fik midler til at gennemføre Folkekøkken på skolen i forbindelse med Sikker By ugen, hvor der også var tid til fortællinger om skolen, - dengang og nu.

En fest blev stablet på benene i løbet af nul komma fem. De samarbejdende forældre dækkede borde og pyntede op i gården. Og i skolekøkkenet havde forældre i løbet af eftermiddagen tryllet en masse lækkerier frem og buffeten bød på mad fra alverdens afkroge; couscous, marokansk salat, høns i tarteletter, sudansk pastaret, supper og masser af hjemmebagt brød.

Elever fra skolen fortalte historier om, hvordan hverdagen på skolen er i dag og ældre fra Aktivitetscenter Bispebjerg kvitterede med historier fra dengang de gik på skolen.

På plænen overfor den kommende nye skole på Magistervej, var der også gang i Sikker By Ugen. Her kunne man møde politiet og brandvæsentet og deres køretøjer, der tiltrak mange børn og unge fra bydelen. Natteravnene, gadeteamsmedarbejdere og politiske debatter tiltrak mange voksne borgere, som senere gik over på den nuværende Tagensbo skole, da Folkekøkkenet startede. Elever fra skolens 6. klasser trak i skolepatruljeuniformen og hjalp gæsterne sikkert over den befærdede Frederiksborgvej.

Folkekøkkenet og Fortællinger fra skolen var en kæmpe succes. Energien og stemningen var super god og forældrene lover, at det bestemt ikke bliver sidste gang, at de sammen laver et sådant arrangement!