Overskrift

 

Jørgen Hansen var viceskoleinspektør på Bispebjerg Skole. Han undeviste i fysik og regning. Han havde den tvivlsomme ære at blive kaldt 'Flæskeøre' eller blot 'Flæske'. Jørgen Hansen uddelte med stor glæde flade lussinger, og vi var bange for ham. Jeg erindrer tydeligt min klassekammerat Sven Lassen råbe: 'Flæske' kommer,  når Jørgen Hansen nærmede sig fysiklokalet. Jørgen Hansen yndede at ydmyge og latterliggøre elever, der ikke lige havde forstået dagens fysiklektie. Som repræsentant for skolens ledelse kan man undre sig over denne 'pædagogiske' indfaldsvinkel til undervisningen. Skolens ledelse gjorde således ikke noget for at ændre den pædagogiske retning over til en mere moderne og human. 

Dette er blot starten på mine erindringer - der er sikkert mange, der kan skrive om Jørgen Hansen og indlæg er mere end velkomne.

Steffen - medredaktør

 

Jeg har fået et par på hovedet af Jørgen Hansen (flæskeøre). Vi fik valget mellem en "sveder" eller en på "skrinet". For satan hvor slog han hårdt.

Hartvig Schmidt